sommeraften-16.html
REFLEKSIONER 2015
17 / 60
det
meste af den forskning og debat, som
vedrører skole og uddannelse, handler i dag om, hvordan man gennem bedre under
visning kan fremme elevers læring. vi spørger til, hvad god undervisning er, hvilken undervisningsmetode, der er bedst, og hvad en god underviser skal kunne (fibæk, 2005, helmke 2008, nordenbo 2008). det er ikke underligt, for en skole udmærker sig netop ved at tilbyde sine brugere under- visning. skole kommer af det græske ord schole, som betyder fritid. fritid fra praktisk arbejde og fri tid til intellektuel udfoldelse. et fristed hvor der både er plads til kontemplation og fordybelse, men absolut også til at finde ud af tingene sammen (løgstrup, 1981). skolen er den institution, som gennem undervisning faciliterer en sådan udfoldelse. det er undervisningen, der hjælper refleksionen over livets små og store spørgsmål på vej, og det er undervisningen, der udstyrer os med færdigheder og begreber til at håndtere dem. undervisningen er derfor det helt naturlige omdrejningspunkt, når talen falder på skolen. men måske skolens oprindelige betydning også kan tjene som en påmindelse om, at hverdagen i et hvilket som helst pædagogisk miljø består af meget andet end netop undervisning. den består af frit samvær, både i og uden for undervisningen. man følges ad med vennerne til sko- len, man leger, spiller eller snakker i frikvartererne, man deltager i fællesarrangementer, man laver projektopgaver sammen, dis- kuterer fagstof i fredagsbaren, inddrager hverdagsfortællinger i undervisningen osv. hertil kommer, at den meste undervisning i sig selv må betragtes som et tilrettelagt samvær. et samvær der sigter på, at nogen skal lære noget om noget. hvornår er samværet pædagogisk? skoler og uddannelser konfronteres i stigende grad med udfor- dringer, der ikke alene lader sig løse af dygtige undervisere og gode undervisningsprogrammer. det være sig børn der er fag- ligt stærke men som i frikvartererne lider af trivsels- eller ad- færdsproblemer i , unge mennesker der på grund af ensomhed falder fra deres studie ii eller gymnasieelever der på grund af et uengagerende studiemiljø mister motivationen i undervis- ningen. det vil sige, at nogle samværserfaringer kan virke be- grænsende på det lærings- og erfaringsmæssige udbytte i en anden samværskontekst. samtidig er der meget, der tyder på, at samværets karakter både i og uden for klasselokalet er af stor betydning for det læringsmæssige udbytte af undervisningen. den sociale integration på videregående uddannelser er fx afgørende for, hvorvidt de studerende kan håndtere de faglige udfordringer og gennemføre deres studie (ulrik- sen 2010), ligesom elevernes samværsformer i og uden for den gymnasiale klasseundervis- ning indvirker på undervisningens dynamik og omvendt (hutters & murning, 2013). så selvom samværet i alle de nævnte tilfælde indskriver sig i en pædago- gisk sammenhæng, er der ingen garanti for, at den set ud fra et pædagogisk perspektiv virker befordrende på deltagernes læring. for den amerikanske filosof john dewey (1859-1952) kan sociale erfaringer godt have pædagogisk karakter, uden at de af den grund har en pædagogisk værdi. kun de erfarin- ger som åbner for erfaringsmæssig vækst, det vil sige mere erfaring, er i deweys optik pædagogisk værdifulde. da det pædagogiske mål således er erfaringsmæssig vækst, må erfa- ringer, der lukker sig om sig selv, modarbejdes. på samme måde kan et samvær, der ikke indebærer mulighed for nye og andre samværserfaringer heller ikke efterstræbes som pædagogisk relevant. det kan selvfølgelig virke udfordrende, fordi begrebet samvær umiddelbart er ladet med mange positive betydninger. dannelse gennem samvær når samværet overhovedet er interessant hænger det da også sammen med, at pædagogikkens egentlige anliggende er at understøtte menneskets dannelse. menneskelig dan- mere end undervisning og læreplaner ? om samværet som pædagogisk kategori af rasmus kjær, pædagogisk udviklingschef, træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (tamu) i http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/402019:danmark-frikvarteret-bestemmer-din-fremtid-mere-end-det-faglige ii http://www.dr.dk/nyheder/indland/2012/09/25/012335.htm det er undervisningen, der hjælper refleksionen over li- vets små og store spørgsmål på vej, og det er undervis- ningen, der udstyrer os med færdigheder og begreber til at håndtere dem. m e r e e n d u n d e r v i s n i n g o g l æ r e p l a n e r | r e f l e k s i o n e r 2 0 1 5 | 15
det-fra-som-18.html