der-det-den-26.html
vb Projekt Oern
27 / 36
27 pe
der
sen, l., e. ehmsen & i. h. sørensen (2014): projekt ørn – årsrapport 2013. dansk ornitologisk forening __________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ ____________________________________________________________________________________________________________ 15 8. tystrup sø, næstved kommune af redekoordinator lene smith igen i år har parret fået tre unger på vingerne. det
er angiveligt en hun og to hanner. parrets rede er i en gammel bøg i et område med mange gamle træer, der yder redetræet en god beskyttelse. redens placering er kendt af dof og den lokale skytte, der yder sit i forhold til
at undgå forstyrrelser omkring reden. beskyttelsen ser ud til at virke, idet det lykkes de to gamle fugle at få tre flotte unger på vingerne. færdes man langs tystrup–bavelse søerne, er der rig mulighed for at spotte ørnene, der ses dagligt. dof har fået etableret et godt samarbejde med de lokale, hvilket har stor betydning for beskyttelsen af det succesfulde havørnepar. eneste malurt i bægeret er, at netop parrets succes også kan tiltrække fotografer, der gerne vil tættere på, og på den måde kan komme til at forstyrre fuglene. 9. østlolland, guldborgsund kommune af redekoordinator rené christensen som følge af en sen overtagelse af ansvaret som redekoordinator, blev reden først besøgt et par gange i løbet af sommeren. disse besøg viste, at der ikke var aktivitet, og at der ikke havde været aktivitet i reden i 2013. der var ingen fugle at se ved reden, såvel som der heller ikke kunne ses ekskrementer på redekanten. det må derfor konstateres, at der for andet år i træk ikke er kommet yngel fra denne rede. hvad grunden til det er, vides ikke, da der ikke var opsyn med reden i det tidlige forår. det må dog konstateres, at fuglene formentlig er i området, da der til stadighed ses et par gamle havørne i områderne tæt op til reden. der er selvfølgelig også den mulighed, at ørnene efter sidste års mislykkede yngleforsøg har søgt til et nyt område i nærheden, eller tilbage til det gamle område. det vil næste års ynglesæson forhåbentlig afdække. 10. skarresø, kalundborg kommune af redekoordinator jette reeh igen et godt år for parret ved skarresø. trods blæst, frost og bidende kulde var der gang i rugningen i første del af marts. en kold tid at være ørneobservatør i. først i april blev søen isfri, og da anemonerne blomstrede sidst i april, blev det tydeligt, at der var unger i ørnereden. kort før bøgen sprang ud først i maj, blev spændingen udløst, og to unger sås i reden. stedet, hvorfra reden kan ses (ankerpladsen), blev gennem foråret besøgt af mange, både ornitologer og andre lokale, som indtog kaffen, mens ørnenes færden blev fulgt. efter udflyvningen kunne både unger og voksne ses i området, ofte siddende i udgåede træer ved siden af redetræet. 14. haderslev, haderslev kommune af redekoordinator helle regitze boesen ynglesæsonen har i år resulteret i en unge. som vanligt har det været et roligt år uden forstyrrelser af nogen art. den 29. maj kom lars ulrich rasmussen og kim skelmose for at ringmærke ungen. ved hjælp af et nyt hejseværk kom kim hurtigt op til reden. her kunne han konstatere, at der var en cirka 40 dage gammel unge i reden, og at reden var meget stor og dyb. afstanden til reden var for stor til, at kim kunne komme op på den, så forsøget blev opgivet. i slutningen af juli var ungen og den voksne hun i skoven og gik på vingerne over skoven, mens jeg gik rundt og besigtigede de i alt otte pluksteder. der var overraskende mange fjer overalt fra måge, allike og gråand, formodentlig fanget ved den nærliggende ø i haderslev fjord. pedersen, l., e. ehmsen & i. h. sørensen (2014): projekt ørn – årsrapport 2013. dansk ornitologisk forening __________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ ____________________________________________________________________________________________________________ 27 der er endnu mange ringmærkede fugle blandt vores ynglepar, som vi ikke kender oprindelsen på. der er sandsynligvis mange tyske fugle blandt dem - det tyder genmeldingerne på - men der er også mulighed for polske og svenske fugle. vi har kendskab til en ynglefugl fra sverige, og en ring på en af fuglene på tærø i 2009 så lidt ”polsk” ud! den blev dog ikke aflæst med sikkerhed. der er virkelig oplysninger at indsamle for skrappe, energiske, udholdende og dygtige fotografer, der har lyst og tid til at vente på fuglene, når de flyver til og fra redestederne på jagt efter føde til ungerne. på egne og projekt ørns vegne må vi dog indskærpe, at man altid bør holde en afstand på mindst 300 meter til selve reden. ringmærket havørn, vorsø, februar 2012. denne ørn er ringmærket i udlandet og yngler nu på vorsø, hvor hun i 2013 fik en unge på vingerne. tegning: jens gregersen. pedersen, l., e. ehmsen & i. h. sørensen (2014): projekt ørn – årsrapport 2013. dansk ornitologisk forening __________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ ____________________________________________________________________________________________________________ 26 ringmærkning af havørn i 2013 af lars u. rasmussen & kim skelmose madsen 2013 var det syvende år med ringmærkning af havørneunger. projektet styres af jesper j. madsen & kasper thorup, ringmærkningscentralen/statens naturhistoriske museum, i samarbejde med dansk ornitologisk forening. formålet er i første omgang at indsamle viden og erfaring fra både havørne- og kongeørnereder for at vurdere, om et større ringmærkningsprogram på de to arter kan iværksættes. det er målet at indsamle viden både om selve mærkningen og om muligheden for efterfølgende aflæsning af ringene. vi har tilsagn om ringmærkning fra 22 skovejere, men der er en del reder, der ikke er tilgængelige. der er endnu et stykke vej til målet om at ringmærke unger fra et repræsentativt udvalg af reder i danmark. bestanden stiger stadig, og mon ikke vi når målet indenfor en overskuelig årrække? i 2013 ringmærkede vi to unger i to reder og besøgte yderligere seks lokaliteter, hvor vi i den kommende vinter skal forberede ringmærkningen i 2014. søhøjlandet i, silkeborg kommune: ringmærkning af en unge den 25. maj. det var en hun på 46 dage i en rede 18 meter oppe i en skovfyr. hyllekrog, lolland kommune: vi ringmærkede danmarks mest kendte havørneunge den 9. juni. ungen var 53 dage gammel og havde det fint. vi så ikke noget til det uklækkede æg, som i nogen tid kunne ses på webcam i foråret. tærø, vordingborg kommune: den 9. juni forsøgte vi bestigning af redetræet, men måtte opgive ringmærkningen på grund af træets udformning. ormø, slagelse kommune: den 25. juni besøgte vi reden i sydsjælland. der var en adult fugl til stede, men intet tydede på yngel. vi besøgte ligeledes rederne: maribosøerne, brændegård sø, haderslev og ravnholt i yngletiden. der sad store unger i en meget ustabil rede på ravnholt, så dér undlod vi at bestige træet. de tre andre reder er placeret sådan, at vi skal forberede opstigningen i den kommende vinter, så vi får mulighed for at ringmærke i 2014. det er meget uoverskueligt at montere liner på de rigtige grene i træerne efter løvspring. så for at tilgodese både ungerne i reden og klatreren, vil vi denne gang gøre det i løbet af vinteren. aflæsninger af danske havørneunger i årene 2007-2013 er i alt 28 danske havørneunger blevet ringmærket. syv af disse er aflæst forskellige steder i danmark og i nordtyskland, som omtalt i ørnerapporten for 2012 (ehmsen et al., 2013). to andre er fundet døde i årenes løb. den seneste af dem er en af ungerne fra 2012-reden i søhøjlandet i. den blev fundet død ved ribe i februar 2013, dødsårsag ukendt. det lyder ikke af meget, og så alligevel: vi har fået genmeldinger af ni af vores 28 ringmærkede unger, altså over 30 %, og det er en endog meget flot genmeldingsprocent. aflæsningerne af ungerne sker ofte ved hjælp af fotos, og det er netop vejen frem, hvis vi skal vide mere om havørnenes bevægelser i det danske – og tyske - landskab. pedersen, l., e. ehmsen & i. h. sørensen (2014): projekt ørn – årsrapport 2013. dansk ornitologisk forening __________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ ____________________________________________________________________________________________________________ 27 der er endnu mange ringmærkede fugle blandt vores ynglepar, som vi ikke kender oprindelsen på. der er sandsynligvis mange tyske fugle blandt dem - det tyder genmeldingerne på - men der er også mulighed for polske og svenske fugle. vi har kendskab til en ynglefugl fra sverige, og en ring på en af fuglene på tærø i 2009 så lidt ”polsk” ud! den blev dog ikke aflæst med sikkerhed. der er virkelig oplysninger at indsamle for skrappe, energiske, udholdende og dygtige fotografer, der har lyst og tid til at vente på fuglene, når de flyver til og fra redestederne på jagt efter føde til ungerne. på egne og projekt ørns vegne må vi dog indskærpe, at man altid bør holde en afstand på mindst 300 meter til selve reden. ringmærket havørn, vorsø, februar 2012. denne ørn er ringmærket i udlandet og yngler nu på vorsø, hvor hun i 2013 fik en unge på vingerne. tegning: jens gregersen.
den-reden-der-28.html
