med-som-birk-7.html
3 DH Juni 2020
8 / 20
8 danske havecentre 4. s
til
keg, quercus robur s
til
keg kan blive et meget gammelt træ og er almindelig i danmark ? både i landskabet og i større haveanlæg. ?sparekasse-træet? bliver i danmark omkring 20 m højt, og har en forholdsvis kort stamme,
som
hurtigt går over i kraftige kronegrene. barken er mørkegrå og dybt ridset. bla
den
e er uregelmæssigt runde med lapper. frugten (agern) holdes fast i en skål,
som
sidder på en 4 ? 8 cm lang s
til
k. nytteværdi egeskove huser mere liv end nogen an
den
skov.
den
er vært for hundred- vis af insektarter,
som
giver rig føde
til
fuglelivet. agern er en yndet spise hos mange firbenede dyr. egens blomster og bladknopper lokker blåhale
som
merfuglenes larver
til
? kun i egekronerne finder de deres føde. når løvet falder på jor
den
går et væld af biller og nedbrydningssvampe i gang med at forarbejde bla
den
e
til
en god muld. flagspætte, skovskade og spætmejse æder agern, og eg er danmarks vigtigste træ for insektæ
den
de småfugle
som
sangere, mejser, fluesnap- pere, spætmejser, drosler og træløber. 5. tørst, frangula alnus tørst finder du vildtvoksende mange steder i
den
danske natur. det bliver en lille busk med åben forgrening. navnet ?tørst? er afledt af trøske,
som
er halvråd
den
t træ, og sådan lugter tørst nemlig under barken ? af mug! bla
den
e er ægformede mørkegrønne, men skifter
til
røde høstfarver in
den
bladfald. i maj ? juni ses små hvide stjerneformede blomster samlet i små toppe. frugterne er først grønne, dernæst røde og
til
sidst helt sorte. tørst er tørketålende, skyggetålende og er ikke kræsen hvad jord angår. nytteværdi under blomstringen
til
trækkes bier og andre insekter for at få del af nektar og pollen, mens fugle - især silkehale og finker nyder godt af de mange frugter,
som
tørst danner. hvis du vil være med
til
at sikre fremti
den
for de smukke citron
som
- merfugle, så skal du plante tørst. vrietorn er ligeledes foderplante for
den
smukke
som
merfugl, men
som
navnet antyder, så er vrietorn fyldt med fæle torne. 6. japansk lærk, larix kaempferi i de danske skove er det hyppigst plantede lærk, japansk lærk.
den
er utroligt hurtigtvoksende og har fine blågrønne nåle,
som
den
hvert år smi- der efter et imponerende høstfarveorgie i gule farver. koglerne på japansk lærk har en fin lys og mat underside og bliver 2 ? 3 cm lange. nytteværdi det er især koglerne,
som
bidrager
til
føde for mange af naturens dyr. egern og fugle ? især gråsisken og finker. lærkeviklerens larve og lærke- veddværgmåler er begge afhængige af, at der er lærk for at kunne vide- reføre slægten. 7. skovfyr, pinus sylvestris
som
et ungt træ er skovfyr kegleformet og der er god afstand mellem grenkransene.
som
ældre træ vil kronen blive bredere og grenen ofte blive krogede og skulpturelle. skovfyr bliver omkring 20 m høje, når de er fuldt udvoksede.
den
nederste stamme er rødbrun og skorpet, mens barken på de yngre plantedele er glat og med afskallede flager ? farven er kobberrød.
den
smider nålene hvert 2 ? 3 år, men fremstår vintergrøn. koglerne er gråbrune og sidder i spidsen af skuddet. skovfyr danner en dyb pælerod, så man kan sagtens plante skyggekræ- vende rodo
den
dron eller stauder under. stam evt. træet op efter nogle år. nytteværdi udover at være redested for bl.a. rovfugle og spætter, så er skovfyr et godt skjul for småfugle,
som
eks. topmejsen og solsorte. koglerne spises af flag- spætte, grønsisken og gråsisken samt stor korsnæb. egern er desu
den
hyp- pig kogleæder, og skovmåren ynder også at kravle rundt i skovfyrens krone.
med-som-har-9.html
