med-som-birk-7.html
3 DH Juni 2020
8 / 20
8 danske havecentre 4. s
til
keg, quercus robur s
til
keg kan blive et meget gammelt tr� og er almindelig i danmark ? b�de i landskabet og i st�rre haveanl�g. ?sparekasse-tr�et? bliver i danmark omkring 20 m h�jt, og har en forholdsvis kort stamme,
som
hurtigt g�r over i kraftige kronegrene. barken er m�rkegr� og dybt ridset. bla
den
e er uregelm�ssigt runde med lapper. frugten (agern) holdes fast i en sk�l,
som
sidder p� en 4 ? 8 cm lang s
til
k. nyttev�rdi egeskove huser mere liv end nogen an
den
skov.
den
er v�rt for hundred- vis af insektarter,
som
giver rig f�de
til
fuglelivet. agern er en yndet spise hos mange firbenede dyr. egens blomster og bladknopper lokker bl�hale
som
merfuglenes larver
til
? kun i egekronerne finder de deres f�de. n�r l�vet falder p� jor
den
g�r et v�ld af biller og nedbrydningssvampe i gang med at forarbejde bla
den
e
til
en god muld. flagsp�tte, skovskade og sp�tmejse �der agern, og eg er danmarks vigtigste tr� for insekt�
den
de sm�fugle
som
sangere, mejser, fluesnap- pere, sp�tmejser, drosler og tr�l�ber. 5. t�rst, frangula alnus t�rst finder du vildtvoksende mange steder i
den
danske natur. det bliver en lille busk med �ben forgrening. navnet ?t�rst? er afledt af tr�ske,
som
er halvr�d
den
t tr�, og s�dan lugter t�rst nemlig under barken ? af mug! bla
den
e er �gformede m�rkegr�nne, men skifter
til
r�de h�stfarver in
den
bladfald. i maj ? juni ses sm� hvide stjerneformede blomster samlet i sm� toppe. frugterne er f�rst gr�nne, dern�st r�de og
til
sidst helt sorte. t�rst er t�rket�lende, skygget�lende og er ikke kr�sen hvad jord ang�r. nyttev�rdi under blomstringen
til
tr�kkes bier og andre insekter for at f� del af nektar og pollen, mens fugle - is�r silkehale og finker nyder godt af de mange frugter,
som
t�rst danner. hvis du vil v�re med
til
at sikre fremti
den
for de smukke citron
som
- merfugle, s� skal du plante t�rst. vrietorn er ligeledes foderplante for
den
smukke
som
merfugl, men
som
navnet antyder, s� er vrietorn fyldt med f�le torne. 6. japansk l�rk, larix kaempferi i de danske skove er det hyppigst plantede l�rk, japansk l�rk.
den
er utroligt hurtigtvoksende og har fine bl�gr�nne n�le,
som
den
hvert �r smi- der efter et imponerende h�stfarveorgie i gule farver. koglerne p� japansk l�rk har en fin lys og mat underside og bliver 2 ? 3 cm lange. nyttev�rdi det er is�r koglerne,
som
bidrager
til
f�de for mange af naturens dyr. egern og fugle ? is�r gr�sisken og finker. l�rkeviklerens larve og l�rke- veddv�rgm�ler er begge afh�ngige af, at der er l�rk for at kunne vide- ref�re sl�gten. 7. skovfyr, pinus sylvestris
som
et ungt tr� er skovfyr kegleformet og der er god afstand mellem grenkransene.
som
�ldre tr� vil kronen blive bredere og grenen ofte blive krogede og skulpturelle. skovfyr bliver omkring 20 m h�je, n�r de er fuldt udvoksede.
den
nederste stamme er r�dbrun og skorpet, mens barken p� de yngre plantedele er glat og med afskallede flager ? farven er kobberr�d.
den
smider n�lene hvert 2 ? 3 �r, men fremst�r vintergr�n. koglerne er gr�brune og sidder i spidsen af skuddet. skovfyr danner en dyb p�lerod, s� man kan sagtens plante skyggekr�- vende rodo
den
dron eller stauder under. stam evt. tr�et op efter nogle �r. nyttev�rdi udover at v�re redested for bl.a. rovfugle og sp�tter, s� er skovfyr et godt skjul for sm�fugle,
som
eks. topmejsen og solsorte. koglerne spises af flag- sp�tte, gr�nsisken og gr�sisken samt stor korsn�b. egern er desu
den
hyp- pig kogle�der, og skovm�ren ynder ogs� at kravle rundt i skovfyrens krone.
med-som-har-9.html
