med-protein-glas-11.html
Levernyt nr. 2 2020
12 / 16
12 diætisten gulerodssuppe
med
græskarkerner (2 portioner) suppen har en ensartet og behagelig konsistens. smagen vil de fleste synes om, hvilket gør suppen velegnet også
til
patienter
med
ændret smagssans.
kan
bruges
til
frokost og aften. 2 mellemstore gulerødder 1 lille porre 2 spsk. olie 3 dl bouillon 75 g flødeost naturel salt og peber ½ dl græskarkerner 1 spsk. olie friske krydderurter f.eks. et drys persille/purløg porre og gulerødder rengøres og skæres i mindre stykker. grøntsa- gerne svitses i olie. bouillon
til
sættes, og suppen koger i ca. 15 minut- ter. mens suppen koger, ristes græskarkernerne let i olie på en pande. suppen blendes og hældes
til
bage i gryden. flødeosten
til
sættes under omrøring. suppen smages
til
med
salt og peber. der
kan
serveres en skefuld creme fraiche 38%
til
suppen sammen
med
de ristede græskarkerner. hytteost f.eks. 1-2 dl
kan
med
fordel blendes
med
. det øger indholdet af protein i retten. næringsberegning pr. portion energi: 1.900 kj / 455 kcal protein: 9 g kyllingesalat
med
ananas og ærter (2 portioner) en lille frokostret, som er nem at lave. kyllingesalaten
kan
serveres
med
et stykke ristet brød eller en lille croissant. 100 g rå kyllingefilet 1 spsk. olie ½ dl ananas, frisk eller fra dåse ½ dl fine ærter, frosne 1 dl creme fraiche 38% 1 tsk. mangochutney karry, salt og peber persille
til
pynt kyllingefileten steges i olie på en pande og sættes
til
afkøling. kyllingekødet skæres i små tern. ananas skæres i små tern. creme fraiche 38% blandes
med
mango- chutney og krydderier. kylling, ananas og ærter røres i salaten. smages
til
med
yderligere krydderi og anrettes. kyllingekødet
kan
købes færdig
til
beredt. salaten
kan
varieres ved at udskifte ananas og ærter
med
fx blegselleri og champignon. næringsberegning pr. portion energi: 1410 kj/335 kcal protein: 12 g godt nyt: nu
kan
leveren fryses ned før transplantation kilde: ingeniøren, red. rikke holm det er lykkedes ameri
kan
ske forskere at køle menneske-levere ned
til
under frysepunktet, uden at de tager skade. det forlænger holdbarheden betragteligt. i danmark dør omkring fem procent af lever- patienter, mens de venter på en lever. dels er der for få donorer, dels
kan
en donor-lever kun holde sig i 12-15 timer. men det har ameri
kan
ske læger fra harvard
med
ical school brugt de seneste år på at lave om på. deres seneste gennembrud er, at de har formået at holde tre levere fra mennesker nedkølet
til
minus 4 grader celsius i 27 timer, uden at leverne tog skade, skriver de i en forsk- ningsartikel i nature. det skal bemærkes, at leverne var i for dår- lig stand
til
at kunne bruges
til
transplantation, og derfor fik lægerne lov
til
at bruge dem
til
deres forsøg. »ved at give læger og patienter mere tid håber vi - på sigt - at vores forskning kommer
til
gavn for de tusindvis af patienter, der i dag venter på en ny lever,« siger seila selimovic, der er direktør for det nationale institut for bio
med
icinsk billeddannelse og bioteknologi
til
nature news world. fra rotte-
til
menneskelever på fem år de ameri
kan
ske forskere har tidligere vist, at de kunne opbevare levere fra rotter på køl
med
en slags anti-frostvæske og udføre en succes- fuld transplantation. skiftet fra at udføre forsøg på rotter
til
en lever fra et menneske var - som forventet - fyldt
med
udfordringer grundet størrelsen. den største udfordring er iskrystaller, der
kan
ødelægge levercellerne. i en forsknings- artikel har forskerne vist, hvordan de har in- troduceret tre nye procedurer for at løse pro- blemet: den første procedure går ud på at undgå, at anti-frostvæsken har kontakt
med
luft. kontakt
med
luft øger nemlig sandsynligheden for, at der opstår iskrystaller i væsken. væsken opbe- vares derfor i vakuum-beholdere. den næste procedure
til
føjer sukkerstoffet trehalose, som også planter, bakterier og dyr bruger
til
at klare frostgrader, samt sukkeral- koholen glycerin
til
anti-frostvæsken. begge stoffer bliver allerede benyttet i laboratorier
til
at opbevare celler ved frostgrader. maskine sender frostvæske langsomt ind i lever endelig anvendte forskerne også en ny metode
til
at fordele antifrostvæsken i leveren. i tidli- gere forsøg på rotter var det
til
strækkeligt at skylle leveren igennem
med
anti-frostvæsken manuelt, men
med
menneskeleveren var det sværere at få væsken fordelt ud
til
alle celler. i stedet gjorde forskerne brug af en perfu- sionsmaskine, der cirkulerer blod og nærings- stoffer gennem leveren, som var den stadig i kroppen. her
med
kunne forskerne gradvist lade anti-frostvæske flyde ind i leveren. hvornår metoden er klar
til
at blive brugt på velfungerende levere, er uklart.
har-hans-det-13.html