har-hans-det-13.html
Levernyt nr. 2 2020
14 / 16
artikel 14 leversygdomme er ikke selvforskyldte af leverforeningen danmark
det
er din egen skyld, hvis du har en leversygdom.
det
er en barsk holdning at blive konfronteret med ? direkte eller indirekte -, men ikke desto mindre sker
det
for mange leverpatienter. der er nemlig en udbredt fordom om, at leversygdom er noget man får, hvis man er alkoholiker eller stofbruger.
det
er både forkert og stigmatiserende, og så skygger
det
for fokus på sjældne leversygdomme. skrumpelever er slutstadiet af en række forskel- lige leversygdomme.
det
er også noget, man
kan
få, hvis man har et overforbrug af alkohol. derfor er
det
gængse billede af leversygdomme, at de er selvforskyldte.
det
billede er vi sim- pelthen nødt
til
at få nuanceret. dels fordi
det
er forkert og medvirkende
til
, at alt for mange leverpatienter føler sig stigmatiseret, men også fordi
det
intense fokus på skrumpelever og al- kohol er med
til
at skubbe sjældne, og mindst lige så alvorlige, sygdomme i baggrunden. forskel på alkoholtolerance der er ingen tvivl om, at leveren ikke tåler for meget alkohol. hvert år dør ca. 1.000 danskere som følge af skrumpelever. man regner med, at ca. 75% af
til
fældene hos mænd og 50% af
til
fældene hos kvinder skyldes alkohol.
det
gør alkohol
til
den hyppigste årsag
til
skrumpelever i danmark. men spørgsmålet er, hvor meget alkohol der faktisk skal
til
for at udvikle skrum- pelever? for der er som bekendt forskel på folk. og selvom sundhedsstyrelsen har sat en øvre grænse for, hvor meget alkohol man må drikke, hvis man vil undgå at lide fysisk overlast, så vil nogle mennesker stadig være i risiko for at ud- vikle alkoholisk skrumpelever, selvom de hol- der sig inden for de anbefalede grænser. en del af befolkningen ? hvor mange vides ikke ? er nemlig ekstra følsomme over for alkohol. hvad
det
te skyldes er ikke fuldstændig kortlagt, men noget tyder på, at generne
kan
spille en rolle. uanset hvad, er der altså forskel på, hvor meget alkohol den enkelte
kan
indtage uden at få varige mén - og nogle mennesker bør faktisk holde sig helt fra alkohol. bedre behandling
til
folk med sjældne leversygdomme man
kan
altså ikke bare sætte lighedstegn mel- lem skrumpelever og et stort alkoholforbrug ? og ikke kun, fordi alkohol påvirker mennesker forskelligt, men også fordi skrumpelever er slutstadiet af en lang række leversygdomme, der ikke relaterer sig
til
alkohol. sygdomme som non-alkoholisk fedtlever- sygdom, leverbetændelse (med infektionerne hepatitis b eller c), autoimmune leversyg- domme (fx hæmokromatose, der også er ar- veligt) eller diverse forgiftninger
kan
alle føre
til
skrumpelever. disse sygdomme er relativt udbredte, men vi hører sjældent om dem.
til
gengæld må patienter med skrumpelever lægge øre
til
, at
det
skyldes for meget alkohol.
det
skal vi have lavet om på. dels fordi stigmatiseringen ikke er fair, men også fordi den
kan
spille en afgørende rolle i muligheden for at få behandling. hos leverforeningen kæmpede vi
til
eksem- pel indædt for at modarbejde denne stigmati- sering af hepatitis c-patienter i sundhedsvæ- senet, og
det
lykkedes i 2018 at skaffe dem bedre behandlingsmuligheder. i 2020 tager vi fat på også at komme stigmatiseringen af an- dre og mere sjældne leversygdomme
til
livs. vi håber
det
te indlæg er første skridt på vejen. ges
til
børn, fordi de skal reduceres i størrelse, og
det
kræver meget af en lever. - der er store perspektiver i at kunne bruge forældrene som donorer.
det
betyder, at vi ikke skal gå og vente på en donor med en lever af så god kvalitet og en størrelse, der gør, at den
kan
blive skåret
til
, så den passer i et lille barn. vi
kan
foretage operationen, præcis når
det
passer i barnets forløb. vi
kan
have alle nøglepersoner på arbejde, vi
kan
lave alle prø- ver og undersøgelser på forhånd. og tiden, fra leveren opereres ud,
til
den sættes i barnet, er minimal, fordi vi
kan
have forælder og barn på operationsbor
det
samtidig, fortæller nicolai aagaard schultz. rigshospitalets leverkirurger har tidligere foretaget enkelte operationer med levende donor, men
det
har ikke været et fast
til
bud de seneste år. vurderingen har været, at behovet ikke var stort nok
til
, at man skulle udsætte levende donorer for en større operation på le- veren. men de seneste år har behovet for bør- netransplantationer været stort, og samtidig er gennemsnitsalderen på organdonorer steget. ? vi har været
til
bageholdende med at
til
- byde behandlingen i danmark af hensyn
til
de potentielle donorer, og fordi selve transplan- tationen bliver mere vanskelig, da man ikke
kan
tage så meget af blodkarrene med ud på donoren. for eksempel har vi kun et meget lille stykke af pulsåren
til
organet at operere på. erfaringerne fra udlan
det
er imidlertid impo- nerende gode, og risikoen for alvorlige kompli- kationer for donoren er lille, når operationen udføres på så specialiseret en leverkirurgisk afdeling som vores. desuden har vi samlet et virkelig godt operationshold omkring både donoroperationen og transplantationen, siger nicolai aagaard schultz. leverfunktionen kommer
til
bage for den levende donor ? i
det
te
til
fælde for- ælderen ? er
det
et større indgreb at donere et stykke af sin lever, end
det
er at donere en nyre, hvor donor
kan
undvære den ene af sine to nyrer. men donoren kommer sig, og selvom leveren ikke vokser ud der, hvor der er fjernet et stykke, så vokser den i løbet af et par uger, så den har samme størrelse ? og funktion ? som før operationen. nu glæder mor anja og far siverth
til
malik sig over, at mor-barn-transplantation igen er blevet en del af rigshospitalets behandlings-
til
bud. selvom malik og familien også glæder sig
til
at komme hjem, må de vente nogle måneder og opholde sig på rigshospitalet lidt endnu. først når alle kontroller er overstået,
kan
de blive genforenet med resten af familien i grønland. nicolai aagaard schultz har været på op- hold i så forskellige lande som korea, japan og holland for at studere transplantationer fra levende donorer. forventningen er, at han ? sammen med overlæge peter nørgaard, læge daisuke fukumori og resten af levertransplan- tationskirurgerne, operationssygeplejerskerne og narkoselægerne ? vil kunne hjælpe flere børn med denne type transplantation.
til-foreningens-tlf-15.html