der-det-har-2.html
Levernyt nr. 2 2020
3 / 16
jeg
lever i nuet - og helst med et smil på læben når jeg kigger ned på min mave med et ar, der går fra den ene side til den anden og ligner en lynlås, der har
været åbnet igen og igen, føler jeg mig lykkelig! og heldig og taknemmelig ? og en varme breder sig i hele kroppen efterfulgt af en knude i halsen. i flere år har jeg bare været - men nu vil jeg bare gerne leve. være mere nærværende. ordet stress er bandlyst. mere jeg elsker dig ? og også jeg elsker mig. måske rejse lidt mere. måske læse lidt mere. mere gøre hvad jeg kan i dag og ikke udskyde noget til i morgen. måske bare nyde, at jeg trækker vejret - og at jeg har været mere heldig end en kat. 45-årige gitte lene larsen er fra kerteminde, men har gennem de sidste 17 år boet i den spanske by murcia med sin mand, javi, og deres to børn på henholdsvis 10 og 16 år. bag sig har hun
et sygdomsforløb, der tæller fire levertransplantationer og en lang række følgekomplikationer inden for en periode på blot fire år. men også et forløb, hvor hun har været meget bevidst om at holdt hovedet oven vande, være positiv og aldrig miste humoren. det er fredag i slutningen af november 2015. gitte føler sig usædvanlig træt og har vedva- rende mavesmerter. hun kontakter familielæ- gen i murcia, der vurderer, at hun har pådraget sig en mavevirus. de efterfølgende dage lever gitte af æbler og drikkeyoghurt. hun bliver dog gradvist dårligere og kontakter igen familielæ- gen, som påser hende og tilbyder piller mod mavesmerterne: - om aftenen kiggede min mand på mig og konstaterede, at jeg havde gule øjne. vi havde gæster, der skulle være hos os i nogle dage, men valgte alligevel at køre direkte på skade- stuen. jeg havde i 2009 oplevet at få gule øjne i forbindelse med et kejsersnit, hvor jeg fik for meget antibiotika, så jeg vidste, at det kunne være en reaktion fra leveren, forklarer gitte. parret venter på skadestuen i 20 timer, mens gitte får drop. herefter bliver hun indlagt. det er weekend og uheldigvis starten på en række helligdage. sygehuset er helligdagsbemandet, og først onsdag beslutter lægerne, at gitte skal overflyttet til byens universitetshospital, der er specialiseret inden for leversygdom. hun bliver kørt direkte til transplantationsafsnittet, finder hun senere ud af. hendes leverfunktion viser sig at være ekstremt dårlig, og hun udvikler symptomer på hepatisk encefalopati: - da jeg torsdag aften fik besøg af nogle lægestuderende, var jeg så påvirket af he, at det - ifølge min mand - lød, som om jeg var beruset. lørdag blev jeg kørt på intensiv. jeg var bevidstløs og kom i kode 0, hvilket betyder, at lægerne vurderede, at jeg skulle modtage en ny lever inden for 48 timer, hvis jeg skulle overleve. transplanteret for første gang gitte bliver levertransplanteret en mandag ? 10 dage efter, at hun er blevet kørt til skadestuen. - da jeg vågnede, var det nat. det var ret ubehageligt, for jeg vidste hverken, hvor jeg var, eller hvad der var sket. chefkirurgen havde været inde og sige, at jeg skulle transplan- teres, men jeg forstod det vist ikke helt. jeg begyndte at lede efter den snor, man bruger til at ringe efter personalet. en sygeplejerske kom løbende og sagde, at jeg ikke måtte rive i ledningerne, der koblede mig til de forskellige apparater. fordi jeg lå på intensiv, var jeg over- våget over et videokamera. af rikke holm
jeg-det-var-4.html