til-kryta-som-21.html
03 FVM Marts 2019
22 / 32
kød, blod og slagtersvende ? kødby ens historie uds
til
let på f læsketor?t en stemningsfuld vinduesuds
til
ling på flæ- sketorvet giver et kig ind i kødbyens blodige, berusede og betydningsfulde fortid
som
spise- kammer for hele københavn. nu skal kødbyens historie være hvermands- eje. kødbyen er blevet afsindig populær. i week- enderne strømmer tusindvis af københavnere og turister
til
kødbyen for at spise og drikke, se på kunst og opleve den særlige stemning, men de færreste kender områ
det
s fortid.
det
gør en ny uds
til
ling noget ved. kødbyen er kulturarv i dag er store dele af kødbyen lige så fre
det
som
eksempelvis rosenborg slot. der er hver- ken guldbelagt stuk, marmorsøjler eller tårne med spir på bygningerne i kødbyen. i ste
det
er
det
de hvide slagterfliser, gule klinkegulve, industrielle vinduer og asfalten,
som
er fre-
det
. kødbyens bygninger og byrum gemmer på vigtige historier om, hvordan frems
til
ling af mad gik fra håndværk
til
industri, og hvor- dan politikerne sikrede befolkningen mod dødelige epidemier, der spredte sig gennem fordærvede fødevarer og slagteriaffald. kød- byen er også ste
det
, hvor københavns slag- termestre regerede, og hvor gullaschbaroner blev
til
, mens sultne børn stod i kø
til
kasse- ret kød. uds
til
lingen kan nu ses og blev åb- net fredag den 14. december 2018 i vinduer- ne hos jk salater på hjørnet af flæsketorvet og høkerboderne. blo
det
flød i gaderne en dødelig koleraepidemi i københavn blev startskud
det
til
kødbyen. da epidemien udbrød i 1853, blev københavns politike- re overbeviste om, at
det
skyldtes de uhum- ske forhold omkring kødproduktionen. de ville stoppe handel med syge dyr, slagteri i byens baggårde og den linde strøm af blod og an
det
slagteriaffald i københavns rende- stene og åer. københavns spisekammer københavns kommune byggede i flere eta- per et kommunalt kvægtorv, slagtehuse og
til
sidst i 1934 ?den hvide kødby?
som
en stor kødforsyningsmaskine for københavn. hvert eneste stykke kød,
som
københavner- ne spiste, passerede i årtier igennem kødby- ens kontrolapparat. her blev handlet med levende dyr, slagtet op
til
2.000 kvæg om dagen og solgt over 50 millioner kilo okse- kød om året. fakta ? uds
til
lingen består af 9 bokse ? hver boks udfolder en selvstændig historie, men
til
sammen fortæller de også kødbyens historie kronologisk fra kvægtorvets udendørs marked
til
kødbyen i
det
21. århundrede. ? uds
til
lingen er produceret af kø- benhavns kommune med midler fra slots- og kulturstyrelsen. ? uds
til
lingsfotos og grafisk arbejde: åsmund sollihøgda. ? koncept og formidling: åsmund sol- lihøgda og nina k. jensen ? historiske fotos s
til
let
til
rådighed af slagterimuseet, arbejdermuse- et, rigsarkivet, helga teilgaard,
det
kongelige bibliotek, københavns museum, h. w. larsen, jk salater. trend
fiat-000-nellemann-23.html