til-med-forskellige-29.html
HG - Forår 2018
30 / 32
smalle stauder og løg
planter
stærke oprette blomsterstande, der bærer sig selv. de breder sig ikke og giver der
med
plads
til
naboen. eks. akelejer, fingerbøl, kvan, skovstorke - næb, liljer, kongelys, kæmpejernurt og læ- gebaldrian. oprette stauder her er der tale om lidt mere kraftigtvoksen- de oprette stauder, der fylder godt og ikke giver plads
til
nabo
planter
. de fleste af disse
planter
bærer deres blomsterstande selv, men opbinding kan være nødvendig. eks. røllike, asters, montbretia, purpursol- hat, mandstro, solbrud, hestemynte, pileurt, høstfloks, violfrøstjerne, virginsk ærenpris, rørhvene og elefantgræsser. bunddækkende
planter
ikke alle lave
planter
tåler at stå i skyggen af kraftige
planter
, men levner du lidt plads
til
dem forrest i bedet, vil de hurtigt brede sig og fylde hullerne ud. eks, bjørnetidsel, krybende læbeløs, kæm- pestenbræk, krybeklokke, stjerneklokke, vårkærminde, tæppepileurt, timian, lave ærenpris og hornvioler. sent blomstrende buske udover vores elskede roser, så er der fak- tisk en hel del skønne prydbuske, som blomstrer fra slutningen af juli og frem
til
september eller oktober. eks. sommerfuglebusk, fuchsia, havehor- tensia, alm. hortensia, ceanothus, mame- lukærmebusk og poten
til
la. buske
med
mørke blade spændende kontrast
til
buske
med
lysere blade. buske
med
mørke blade er særdeles populære at kombinere i bede, hvor det na- turlige skal fremhæves. eks. japansk løn, rødbladet hassel, paryk- busk, blærespiræa, blodblomme, rødbladet hyld og rødbladet diervilla buske
med
lysende blade ligesom
planter
med
mørke blade kan gøre en forskel i et mikset bed, så er
planter
med
gule eller lyse blade
med
til
at skabe dybde og liv i bedet. krybende benved, gulbroget liguster, gul- bladet uægte jasmin, japansk spiræa, ja- pansk løn, gulbladet trompetkrone og drue- hyld. stedsegrønne buske det kan godt være lidt af en udfordring at få de stedsegrønne
planter
til
at virke ?vil- de?; men hvis de klædes på af
planter
, der bløder op på det statiske udseende, får de en anden rolle i bedet. de er nemlig
med
til
at skabe ro, når alt andet ?larmer?. brug nåletræer, der ikke bliver for høje og brug selvfølgelig de dejlige bladstedsegrønne, som du nemt kan styre størrelsen på
med
en saks. eks. buksbom, dværgrododendron, skim- mia, kristtorn, sukkertopgran, fuglerede- gran, dværgformer af tuja, dværgformer af cypres, koreagran og taks. her er der fokus på den superflotte hvide hortensia ?annabelle?, som har selskab af en almindelig hortensia
med
blå blom - ster. bedet er derefter plantet
til
med
for - skellige as
til
ber, hosta i forgrunden sam - men
med
en småbladet efeu. haveglæder 30 ? fortsat fra side 28
den-der-plantet-31.html
