med-herning-til-5.html
01 FVM Januar 2018
6 / 32
30 % vækst i bespisningsmarke
det
siden 2008 er bespisningsbranchen steget med 29,7 %.
det
er primært restauranter af forskel- lig karakter, som er vækstet. kategorierne ?an- den restaurant? er vokset med 38,1 % og ?re- stauranter? med 36,1 %, hvorimod pizzarier kun er vokset med 6,2 % iflg. tal fra horesta. convenience
har
ændret og styrket marke
det
flere og flere danskere spiser mad, de ikke selv
har
lavet. enten spiser de ude, eller også kø- ber de maden med hjem. flere nye restauran- ter kommer til, og de eksisterendes omsætning stiger. bespisningsbranchen
har
det
godt. og en af grundene er
det
stigende convenience-marked. bespisningsbranchen er danmarks suverænt stør- ste jobskaber. siden 2008 er
der
kommet 27.000 nye jobs i branchen. antallet af restauranter er steget, og de eksisterende oplever øget omsætning. ifølge katia østergaard, adm. direktør i horesta, er
det
en særdeles positiv udvikling. dog er
der
rent faktisk så meget gang i væksthjulene, at spi- seste
der
ne ikke kan følge med. ? den største ud- fordring er arbejdskraften. hvert an
det
spisested
har
manglet arbejdskraft
det
seneste år, og hvert tiende
har
deci
der
et måttet sige nej til ordrer, for- di de ikke
har
hæn
der
nok.
det
er både
det
fag- lærte og
det
ufaglærte personale,
der
er mangel på. opturen kom ifølge katia østergaard oven på finanskrisen. især de seneste par år er
det
gået stærkt. ? vi
har
fået mere turisme til lan
det
, og
det
bidrager også godt til omsætningen. men en stor del af
det
skyldes, at danskernes spisevaner
har
ændret sig. vi går mere ud og spiser og får mere mad udefra, siger hun. convenience-delen fyl
der
betydeligt mere end for år tilbage. som følge af at danskernes spisevaner
har
ændret sig,
har
restauranterne udviklet løsninger, som gør, at folk spiser mere ude ? også på hverdage. ? hvor mad bestilt udefra tidligere var usund fastfood, kan man i dag få sunde målti
der
af høj kvalitet. kvaliteten af convenience-food er helt klart stigende, for
det
efterspørger kun
der
ne.
det
er begrænset, hvor mange gange på en uge du vil servere pizzaer for din familie, men kan du få noget sun
der
e mad af høj kvalitet, vælger du måske
det
i ste
det
for selv at bruge tid i køkke- net. flere og flere køber de convenience- løs- ninger,
der
er almindelig aftensmad, som de selv kunne have lavet, siger katia østergaard. forbrugerne vil have oplevelser og se nye ting. du skal løbende byde på nyt og kunne følge med ud- viklingen, siger katia østergaard og fortsætter: ? restauranterne og
der
es convenience-løsninger ta- ger klart markedsandele fra supermarke
der
ne. du sparer tid ved ikke at skulle handle og lave mad, og tid er i dag en mangelvare. samtidig
har
du ikke
det
madspild, man typisk
har
ved selv at lave mad. udviklingen med, at flere går ud og spiser, er no- get,
der
bæres vi
der
e til næste generation.
det
be- ty
der
ifølge katia østergaard, at færre rent faktisk lærer at lave mad, hvilket sandsynligvis
har
indfly- delse på, at flere unge ofte spiser ude. udfordringen herved er ifølge direktøren især, at man skal vide, hvad kvalitet er, før man kan sætte pris på
det
de ste
der
, man spiser. kilde: foodmagasinet fødevaredanmark nærer store forventninger til nyt fødevareforlig når
der
her fra årsskif- tet skal forhandles et nyt fødevareforlig på plads på christians- borg, vil
der
fra flere si-
der
blive fulgt nøje med i, hvad forliget konkret kommer til at indehol- de. hos fødevaredan- mark,
der
er brancheor- ganisation for omkring 700 af lan
det
s små og mellemstore fødevarevirksomhe
der
, håber man således, at
det
nye forlig vil gøre op med tidli- gere forligs udbredte kontroltænkning. ? hvor
det
tidligere fødevareforlig havde skærpet kon- trol som et deci
der
et fokusområde, så håber vi, at politikerne denne gang vil se mere nuanceret på fødevaresektoren.
det
er nødvendigt, at
der
slås hårdt ned på dem, som nægter at følge reg- lerne, men
det
er omvendt problematisk, hvis strenge kontrolregler lægger sig i vejen for en god og tillidsfuld dialog med de mange fødeva- revirksomhe
der
, som driver nogle ansvarlige for- retninger, siger leif wilson laustsen, formand for fødevaredanmark, i en pressemeddelelse. slut med forskelsbehandling helt konkret slår fødevareformanden ned på
det
såkaldte ligebehandlingsprincip, som
har
til formål at sikre, at
der
ikke fin
der
en for- skelsbehandling sted, når eksempelvis fødeva- rekontrollen banker på døren hos fødevarevirk- somhe
der
ne. et princip, som hidtil langtfra
har
stået mål med virkelighedens realiteter, pointerer leif wilson laustsen. ? vi hører fra medlemmer, at
der
kan være stor forskel på, hvordan en kontrol fin
der
sted i nordjylland og i københavn, ligesom vi stadig får beret- ninger om, at den tilsynsførende, som måske
har
en dårlig dag, meget nemt kan få placeret alle problemer un
der
?rengøringsparagraffen?, fordi
det
altid er åbent for fortolkning, hvor- når noget er rent nok. den slags duer simpelt- hen ikke, siger leif wilson laustsen. han håber
der
for, at
det
nye fødevarefor- lig vil lægge sig i naturlig forlængelse af den nye kontrolstrategi, som fokuserer på fødeva- rebranchens brodne kar, men som samtidig sø- ger at fremme tilliden til branchen. ? hvis vi skal have en fødevarebranche, som hele tiden udvikler sig og skaber stadigt bedre produkter, så er
det
helt afgørende, at politiker- ne får skabt et fødevareforlig,
der
beror på myn- dighe
der
s tillid, rådgivning og hjælpsomhed over for de fødevareproducenter,
der
hver dag driver ansvarlige virksomhe
der
. kontrolstrategien, som miljø- og fødevareministeriet præsenterede sid- ste år, var et skridt i den rigtige retning. nu hå- ber vi, at
det
nye fødevareforlig følger kontrolstra- tegien helt til dørs, slutter leif wilson laustsen. kilde: dhb leif wilson laustsen 6 fødevaremagasinet januar 2018 aktuelt
til-levering-fooddriver-7.html