det-der-sorter-16.html
HG - Tidlig foraar 2017
17 / 32
have gl�
der
17 hellas frilandsvin ?da gartneren foreslog mig, at vi skulle plante vin i vores have, havde jeg ingen be- t�nkelighe
der
. t�nk sig at f� lov
til
at hente modne, s�dmefulde vindrueklaser ind
til
frugtsk�len ? det er da bare fantastisk?, fort�ller hella. i processen
med
at v�lge, hvilke frugttyper,
der
skal vokse i hendes have, er hun overv�ldet over, hvor meget
der
faktisk er muligt at dyrke i egen have. gartneren fik skaffet dansk producerede vinplanter fra sin leverand�r, og sammen fik de plantet et stort og forskelligt sortiment af vindruer, som alle er egnede
til
friland, men selvf�lgelig ogs� kan vokse i et drivhus. gr�nne druesorter ?himrod? kraftigtvoksende vin
med
middelstore, kernefrie og meget s�de druer,
der
modner i septem- ber ?solaris? f�r relativt sm� druer
med
s�d muskat- agtig smag. modner i slutningen af sep- tember og sorten er velegnet
til
vinfrem- s
til
ling r�d druesort ?spulga? svagtvoksende vinplante, som giver store, r�de og meget s�de druer. modningstidspunktet er i september, og sorten er meget h�rdf�r og robust. bl� druesorter ?muscat bleu ? mo
der
at v�kst, bl�sorte n�sten kernefrie druer
med
en s�d muskatagtig smag. modner i slutnin- gen af september. ?schuyler? kraftig v�kst og flotte vin blade. ?schuyler? er en gam mel kending, og de t�tte klaser er tunge af store, saftige og dejligt s�de druer fra slutningen af september. er velegnet
til
vinfrems
til
ling. ?zilga? en meget kraftigtvoksen- de druesort,
der
giver et meget stort udbytte hvert �r. sorten er s�rdeles h�rdf�r, robust og sund. er velegnet
til
vinfrems
til
- ling. plantested et sydvendt bed
med
l� og masser af sol er optimalt. vin vokser i almindelig fugtig ha- vejord
med
godt dr�n. plant dem 1 ? 2 cm dybere, end den h�jde de st�r i potten. du kan plante vinstokke hele �ret, n�r blot jor- den ikke er frossen. plantningen m�l op, s� du kan s�tte et opbindingssta- tiv
med
vandrette snore
med
80 cm mellem hver etage. vand potteklumpen godt op, grav et hul,
der
er ca. 1� gang st�rre end den potte, vinstokken st�r i, ibland gerne god n�ringsrig kalket spagnum eller kom- post
til
jorden, som du fyl
der
plantehullet op
med
. vand
til
ad flere omgange. pasning vand i t�rre perio
der
? is�r det f�rste �r. fly- dende g�dning
til
deles hver gang
der
van- des �r 1, mens
der
de f�lgende �r g�des �n gang hvert for�r. frem
med
besk�resaksen besk�ring af vin er n�dvendig for at f� flotte og store drueklaser. f�lg disse tre besk�- ringstidspunkter hvert �r. n.b. vinstokke i drivhus skal besk�res se- nest 1. januar. vinterbesk�ring december ? marts. det er kun om vinteren, at du m� besk�re vinstokkens brune ved og vinterbesk�ringen former din vinstok. �n kraftig stok
med
god fordeling af en
til
fire vandrette hovedgrene,
der
bindes
til
snore. det er fra disse hovedgre- ne, sideskuddene,
der
danner klaser, vokser. form og forl�ng de vandrette hovedgrene og sk�r sideskuddene
til
bage
til
ca. 3 knop- per p� hvert skud. sommerbesk�ring omkring 1. juli. sommerbesk�ring har
til
hensigt at ud- tynde m�ngden af klaser og blade. hvert sideskud m� h�jst producere 1 ? 2 klaser, og efter 5 ? 7 blade skal skuddet standses. sensommerbesk�ring august. sensommerbesk�ring er en gennemgang af alle skuddene, hvor vi har besluttet, at
der
m� dannes druer. planterne danner nye skud fra bladhj�rnerne, og mange gange ses nye klaser ogs�. alle disse ?fejlskud? skal stop- pes ved at klippe dem
til
bage
til
1 ? 2 blade; nydannede klaser fjernes helt. s�dan dyrker du vin p� friland
som-til-fra-18.html
