til-det-har-26.html
03 FVM Marts 2017
27 / 32
en industrislagter arbej
der
med slagtning og partering. eleverne lærer blandt an
det
at ud- bene og udskære kød, så
det
passer til marke-
der
ne rundt omkring i verden. industrislagte- re arbej
der
typisk i slagtehuse eller på slagterier. grundforløbet varer 20 uger og kan tages på danmarks slagteriskole zbc i roskilde. re- sten af uddannelsen foregår på et slagteri. for at lave om på
det
besøger danmarks slagterisko- le zbc, danish crown, tican og danepork i disse uger produktionsskoler lan
det
over for at gøre flere unge interesserede i uddannelsen. - alle håndværksfag er pressede. ifølge regerin- gen vil
der
i 2025 mangle 20.000 erhvervsud- dannede, men allerede nu er
der
stor mangel på lærlinge. ved at komme ud på skolerne, hå- ber vi at gøre flere interesserede i vores fag, si- ger michael kærbo, faglærer på slagteriskolen. -
der
har længe været stort fokus på at få unge ind på gymnasiale og akademiske uddannelser, mens erhvervslivet skriger på lærlinge. nu vil vi ud af busken og fortælle, hvorfor
det
er fedt at være i vores branche, fortsætter han. jobgaranti, faglig stolthed over håndværket og en årlig løn på omkring 450.000 kroner er blandt
det
,
der
skal lokke flere unge ind i branchen. saluminati får bevilliget 300.000 kroner gennem innovationsfonden en metode,
der
gør
det
muligt at lave lufttørre- de pølser, som var man i italien, er
ikke
nogen dårlig ide.
det
syntes innovationsfonden heller
ikke
, da den sjællandske virksomhed salumi- nati i oktober søgte tilskud gennem innovati- onsfondens landdistriktsvækstpilot. virksom- heden har fået bevilliget 300.000 kroner,
der
skal bruges til at ansætte en specialist, som skal udvikle og vækste virksomheden. virksomhe- den saluminati gør
det
muligt at lave lufttør- rede pølser i norden, som var man i italien. en innovativ løsning, som capnova igen- nem fundraising service sjælland sagtens kun- ne se potentialet i, og
der
for fik virksomheden hjælp til at søge midler til udvikling. ansøg- ningen endte med en bevilling på 300.000 kro- ner. italien er kendt for
der
es lufttørrede pøl- ser, hvor opskriften er gået i arv fra generation til generation, men
det
har
ikke
været muligt at gøre
det
samme i danmark pga. et for køligt og tørt klima. men
det
stoppede
ikke
direktør kim søn
der
gaard,
der
er uddannet slagter og har mere end 30 års erfaring inden for faget, med at begynde at udtænke en ide. - klimaet tilla
der
sim- pelthen
ikke
, at vi laver luft- tørrede pøl- ser i danmark på den samme måde, som man ken
der
fra itali- en, men efter man- ge tests fandt vi ud af, at vi faktisk kunne bruge naturen og klimaet i ste
det
for at arbejde imod
det
, for- klarer direktør for saluminati, kim søn
der
gaard. - vores perspek- tiv på processen er langt mere forankret i et videnskabeligt grundlag helt ned til de mindste smagsstoffer, hvorimod man i italien arbej
der
ud fra traditioner og arv, men
det
har vi bare
ikke
muligheden for i danmark, fordi vi har
ikke
de samme traditioner, fortæller han. udover bevillingen er saluminati også blevet den første virksomhed,
der
er blevet optaget i cph food. cph food er et tilbud om videns- baseret hjælp til innovativ produktudvikling for små og mellemstore virksomhe
der
inden for
det
fødevarerelaterede område, hovedsage- ligt i region sjælland. saluminati skal gen- nem cph food indgå i et forskningsprojekt sammen med københavns universitet, hvor
det
skal un
der
søges, hvordan man via fermen- tering kan være med til at skabe smagskom- ponenter. i løbet af projektet vil saluminati forsøge at sætte ny international standard for smagsnoter i lufttørrede pølser. kilde: capanova bormholmere laver plads til 900 tons ost bornholms andelsmejeri i klemensker er i gang med en omfattende udvidelse,
der
skal skaffe plads til cirka 900 tons ost, skriver born- holms tidende. byggeriet på i alt 3.000 kva- dratmeter er inddelt i etaper, og i den første fase bliver
der
blandt an
det
lavet et færdigva- relager på knap 1.200 kvadratmeter. ? vi pro- ducerer 130-140 tons ost om ugen.
der
for er
der
brug for meget lagerplads, når
der
er ud- sving i handelen. kilde: foodsupply spis trygt kød trods mrsa mrsa på kød udgør
ikke
nogen fare for men- nesker.
der
for kan man trygt spise dansk svi- nek ød . fødevaresty- relsen har i en ny un
der
søgelse påvist, at
der
er husdyr-mrsa på knap halvdelen af
det
danske svinekød. hvis man har mediernes dækning af mrsa-problemerne i frisk erin- dring, kan man let blive bekymret, når man ser den slags tal. men
det
er
der
ingen grund til. mrsa på kød smitter nemlig
ikke
men- nesker.
det
har den såkaldte danmap-sty- regruppe, med repræsentanter fra flere sund- hedsmyndighe
der
, slået fast. i efteråret 2011 anbefalede danmap-styregruppen at nedpri- oritere un
der
søgelser af husdyr-mrsa i svine-, okse- og kyllingekød med den begrundelse, at mrsa i kød
ikke
udgjorde en risiko for fø- devares
ikke
rheden. samme anbefaling lød i 2014 fra mrsa-ekspertgruppen,
der
er nedsat af fødevareministeren. udtalelserne fra dan- map-styregruppen og mrsa-ekspertgruppen un
der
bygger, at kød
ikke
betragtes som smitte- kilde, påpeger jan dahl, chef konsulent i land- brug & fødevarer. - antibiotika-resistens har stor betydning for behandling af mennesker med livstruende sygdomme.
der
for arbej
der
landbruget tæt sammen med myndighe
der
og forskningsinstitutioner om at reducere antibi- otika-forbrug og
der
af følgende resistens hos bakterier fra dyr. men
det
er altså
ikke
mrsa fra kød,
der
er problemet. danskerne kan
der
- for tage
det
danske kvalitetskød på tallerkenen. mrsa eller ej, siger jan dahl. kilde: landbrug & fødevarer 26 fødevaremagasinet marts 2017 kort nyt tema : fremstilling og forarbejdning. indretning. 27
www-som-marts-28.html