til-med-nye-17.html
01 FVM Januar 2017
18 / 32
ambassadører for håndværket for
man
den for danske slagtermestre og for slagterfagets fællesudvalg, leif wilson laustsen, er også tilhænger af tanken om am- bassadører i folkeskolen. - vi skal ud og have fat i børn og unge al- lerede i folkeskolen og fortælle dem, hvad
det
indebærer at gå i lære og tage en håndværks- uddannelse som slagter. vi skal have fortalt, at godt nok er der rutinearbejde i faget, men også kvalitetshåndværk, som
det
giver mening at beskæftige sig
med
. jeg forestiller mig, at vi i samarbejde
med
madkulturen tager ud på skolerne som ambassadører. vi kan også udvikle et kulinarisk kørekort, hvor elever- ne får prøvet af i praksis, hvad
det
vil sige at være et af de håndværksmæssige led i jord til bord-kæden, siger leif wilson laustsen og tilføjer: - i slagterbranchen forudser vi stor
man
gel på faglærte slagtere, så
det
er vigtigt, at vi får vendt bille
det
, hvis vi fortsat skal kunne le- vere godt slagterhåndværk. opgør
med
myter folketings
med
lem, murer og forfatter mat- tias tesfaye (s) udgav i 2013 bogen ?kloge hænder?, hvor han er fortaler for erhvervsud- dannelserne og argumenterer for deres sam- fundsmæssige nødvendighed. han har flere bud på, hvorfor 75 procent af en årgang i dag vælger en gymnasial uddannelse. - der er fortælling om, at
man
tager en boglig uddannelse, hvis
man
vil udfordres, men er en taber, hvis
man
arbejder
med
hæn- derne. den opfattelse har jeg mødt på utallige forældremøder i hele lan
det
, og den opfattelse er
det
svært at bryde ned, selv om vi godt ved, at lan
det
går i stå, hvis ikke der er folk til at udføre
man
uelt arbejde, siger mattias tesfaye. en anden faktor er, ifølge mattias tesfaye, at
man
er længere ung i dag end i tidligere ge- nerationer. - ungdommen afløser barndommen på et tidligere tidspunkt end førhen, og den slutter senere. før i tiden var
man
voksen, når
man
gik ud af skolen og fik sig et arbejde eller kom i lære. i dag slutter ungdommen først langt se- nere, når
man
er i tyverne. gymnasiet passer perfekt til et uforpligtende ungdomsliv
med
masser af fest og sjov i et fællesskab af jævn- aldrende, mens
det
måske passer mindre til forestillingen om ungdomslivet at være i lære og møde tidligt op på en byggeplads sammen
med
voksne kolleger, vurderer mattias tesfaye. mere praktik og flere praktiske fag folkeskolen er et af de steder, mattias tes- faye mener, der kan sættes ind for at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. - flere praktiske fag i udskolingen og mere praktik, så eleverne lærer mere om, hvad
det
vil sige at være på en arbejdsplads, kan være en af vejene, som skolereformen giver skolerne større mulighed for at vælge, siger mattias tes faye. - men, tilføjer han, folkeskolen bygger på en rammelovgivning, som giver den enkelte kommune mulighed for selv at udfylde ram- merne.
det
gør kommunerne forskelligt, fx når
det
gælder vægtningen af de praktiske fag i udskolingen.
det
er afgørende for, hvor stor en procentdel af eleverne i de enkelte kommu- ner, der vælger en erhvervsuddannelse. nedadgående kurve måske knækket mattias tesfaye har dog et spinkelt håb om, at flere unge vil vælge en erhvervsuddannelse fremover.
det
begrunder han
med
, at der de seneste år er gennemført reformer inden for erhvervs- og gymnasieuddanenlserne. - der har i en årrække været et fald i antal- let af unge, der valgte en erhvervsuddannel- se. men sammenligner vi 2015
med
2014, er kurven knækket og ikke længere nedadgåen- de, i
det
henholdsvis 18,5 og 18,4 procent be- gyndte på en erhvervsuddannelse. jeg forsø- ger at have is maven og håber, at tallene for 2017 vil vise, at kurven for alvor er knæk- ket og igen begyndt at bevæge sig opad, siger mattias tesfaye. hvis
man
vil have flere unge til at tage en erhvervsuddannelse er
det
er ifølge mattias tesfaye nødvendigt at gøre op
med
forestillingen om, at
man
vil udfordres, hvis
man
tager en boglig uddannelse, men er en taber, hvis
man
arbejder
med
hænderne. - slagterbranchen forudser stor
man
gel på faglærte slagtere, så
det
er vigtigt, at vi får vendt bille
det
, hvis vi fortsat skal kunne levere godt slagter- håndværk, siger for
man
den for danske slagtermestre, leif wilson laustsen. 18 fødevaremagasinet januar 2017 tema
med-det-2017-19.html
