farming-urban-livsstil-18.html
HG - Tidlig foraar 2016
19 / 32
have glæder 19 stigende urbanisering er på verdensplan
ikke
noget nyt. faktisk bor 86% af alle danskere i byen og flere er på vej. at bo i byen og være bybonde er
ikke
en dansk opfindelse; men i danmark
har
byerne fundet deres egne måder at dyrke haver på ? også selvom man bor i lejlighed og
ikke
har
nogen have. begreber som urban farming og urban gardening
har
for alvor fundet vej til
med
iernes skrevne ord og videoklip. finurlige opfindelser, der gør det muligt at dyrke planter midt inde i storbyen, popper konstant op, og tiltagene binder opgangens beboere sammen om fæl- les projekter. et lille oprør historisk set er haven gået igennem mange faser. fra de første hængende haver i babylon, over kæmpe parker
med
sirlige barokmønstre og til præsidentfruens opgrave- de græsplæne, der blev omdannet til køkkenhave. mange taler ligefrem om en revolution
med
helt nye aktører, så hvordan opstår behovet for hjem
med
yrkede grøntsager? det er jo
ikke
af nød, for velstandsdanmark lever i over- flod af både konventionelt dyrkede grøntsager og et meget bredt udbud af økologiske og biodynamisk dyrkede grønt- sager. hvad er det så, der spiller ind i vores opfattelse af at-dyrke-selv som en livsstil. flere mener, at det først og fremmest netop
har
noget at gøre
med
overflod. vi
har
købt så mange ting, som vi egentlig
ikke
har
brug for, og forholdet til al den materialisme bliver følelseskold og trist. vi
har
druknet os i pænhed, og nu skal det være slut. slut
med
at skilte
med
mærkevarer, for nu skal vi dyrke og få beskidte hænder. haven behøver
ikke
længere være fuld- stændig regelret og stringent, hellere lidt vild og smårodet. de nye aktører i havedyrkning bydes varmt velkommen og håbet om, at vi kan lære noget af hinanden, er absolut til stede. den danske revolution flere af landets større byer
har
foreninger, der til
med
har
manifester, de arbejder ud fra. behovet for at få en grønnere, sunde- re, smukkere og mere bæredygtig by, hvor forståelsen af det omgivende landskab er i fokus, og man arbejder mod fødevarepro- duktion
med
et neutralt co 2 regnskab, står aktørerne meget nært. det drejer sig også om social ansvarlighed, for de nye urban farming grupper
har
som mål at bevæge institutioner og private entreprenører til at være
med
. de
har
ambitioner om, at læren om dyrkning skal indgå i undervisningen og være
med
i børnenes fritidsaktiviteter. al ny renovering og nybyggeri skal inde- holde faciliteter, der giver plads til at ud- folde urban farming. dertil kommer hele processen
med
at være selvforsynende, for alle de gode grøntsager skal jo høstes og spises. den store revolution lytter man til en af de allermest progressive aktører inden for dyrkning, så me- ner engelske james wong, vi skal undlade at dyrke de grøntsager, som bare
ikke
koster noget. ofte er de produkter gode nok, selvom vi skal hjembringe dem fra supermarkedernes montrer, der er fyldt
med
plastikemballerede varer. smagen mindskes nok en anelse, men han mener, det er vigtigere at fokusere på de grøntsager, som
ikke
er så udbredte; og der er nok at vælge imellem. der findes nemlig omkring 2500 forskellige arter af spiselige planter, som vokser på vores breddegrader. mange ønsker at dyrke deres egne kartofler, men i dag giver det ingen mening. i gamle dage lå supermarkedet
ikke
lige rundt om hjør- net, så her var kartoffeldyrkningen relevant ? det er den
ikke
for de små haver i indre by. skal man gennemføre den store revolution, bør man undlade at dyrke de mest almindelige og mest udbredte grøntsager og tage fat på dem, der
har
større værdi for både miljøet og maven. h aven som livsstil - urban farming and -gardening
til-man-der-20.html
