der-fra-med-15.html
Kaskelot nr. 208
16 / 48
den
mexicanske golf efter olieulykken med deep water horizon i 2010. drevet af mistil
lid til oliebranchen og manglen- de gennemsigtighed i regeringens egen efterforskning, besluttede de lokale bor- gere at indsamle og analysere døde fugle og olierester for at under
søge miljøkon- sekvenserne. i dag bruges deres data også til at forstå hvordan økosystemer regenerer efter miljøkatastrofer. ligele- des opstod projektet radiation watch i japan efter ulykken på atomkraftværket ved fukushima. her begyndte lokale borgere at registrere niveauerne af ra- dioaktivet omkring værket. resultaterne har udvidet vores forståelse af atomulyk- ker, og hvordan radioaktivet opfører sig både i tid og rum. i dag har projektet udviklet sig til en succesfuld forretning, der producerer sine egne geigertællere til smartphones. den frække elev i klassen god forskning ing associeres med grun- dighed og præcision. forsøg udføres af trænede og erfarne eksperter og designes så alle ubetydelige variabler elimineres. værdien af gennemtænkte og systema- tisk udførte forsøg, eller grundig data- indsamling, kan næppe overvurderes. som kontrast kan citizen science ses som et brud på alle regler og konventioner inden for den etablerede forskning. af samme grund mødes citizen science pro- jekter ofte med skepsis både inden for og uden for universiteterne. involvering af almindelige borgere i forskning kommer da heller ikke uden en pris. deltagerne har sjældent samme viden som forskere med lang erfaring, og tilmed har de en- kelte deltagere ofte forskellige ekspertiser og erfaringer. sådanne udfordringer kan føre til ubrugelige datasæt, og flere gode initiativer er strandet fordi, kvaliteten af data har været for ringe. men i kraft af en voksende erfaring med at analysere citizen science data, samt ved, i alle faser ? fra projektdesign over dataindsamling til analyser ? at forholde sig eksplicit til disse udfordringer, kan man ofte adres- sere dem og vende den store mængde forskellige deltagere til en fordel. i forskning omtaler vi disse udfordrin- ger som støj eller bias . støj er som regel mere fremtrædende i citizen science pro- jekter ? idet et traditionelt forsøgsdesign netop er kendetegnet ved at eliminere mest muligt støj. heldigvis kan mange af de udfordringer, der opstår gennem citi- zen science, også afhjælpes. vi opdeler støj i to typer. den første, systematisk støj, anses nor- malt for den mest alvorlige. her er der tale om støjkilder der giver en konstant fejl over alle observationer. det kunne eksempelvis være et gammelt målebånd, der, uden ens viden, har udvidet sig, så det systematisk måler for kort. når forsø- get først er gennemført, vil alle målinger være fejlagtige. i citizen science løses dis- se problemer i designfasen, enten ved at konstruere protokoller, der specifikt ta- ger højde for systematisk støj, eller ved at sænke ambitionsniveauet, så problemet bliver minimeret. i tilfældet med det for- længede målebånd kunne man eksem- pelvis bede folk om at forholde sig til om deres utraditionelle løsning var at lægge billederne på nettet, hvilket blev en succes af galaktiske proportioner. i løbet af det første døgn var over 1,5 millioner objekter kikket igennem, og efter det første år var 50 millioner objekter tjekket, valideret og godkendt. skællet støvbold, lycoperdon utriforme foto: asbjørn holm 16 // kaskelot tema
til-den-med-17.html