kan-der-til-27.html
Kaskelot nr. 208
28 / 48
herefter jeres fund. i
kan
også prøve at lave en liste over, hvor mange forskellige arter, i
kan
nå at finde på turen. hvis eleverne har smartphones eller tablets, så
kan
de deles op i hold og konkurrere mod hinan
den
. hypoteser og introduktion til vi
den
skabelig metode en an
den
måde at anvende app´en på er at bruge
den
som forberedelse til en ekskursion. bed eleverne om at udarbej- de nogle simple hypoteser på baggrund af
den
vi
den
, de
kan
finde i app´en og via andre kilder. underviseren vælger en lokalitet, som eleverne
kan
undersøge nærmere ved hjælp af fx google maps eller krak, hvor luftfotos af lokaliteten
kan
hjælpe
med
at se, om lokalitetens bundforhold fx er sandet, stenet eller mudret. eleverne
kan
også undersøge oplandet: er det landbrug, by eller en bestemt form for natur? på baggrund af oplysningerne
kan
eleverne gennemgå arterne i app´en og finde frem til hvilke arter, der potentielt
kan
findes på lokaliteten. bed eleverne om at skrive deres forventninger ned og tag så af sted på ekskursionen og under- søg lokaliteten. registrér de arter i fin- der, notér hvordan lokaliteten og
den
s omgivelser ser ud og evaluér herefter ift. de forskellige hypoteser, enten på lokali- teten eller hjemme i klasselokalet. fandt alle det, de troede, de ville ? eller var lokaliteten helt anderledes end forventet? hvilke faktorer
kan
dette skyldes?
den
vi
den
eleverne har opnået i det samlede undervisningsforløb
kan
såvel ind- drages i fremstillingen af hypoteserne, som i
den
efterfølgende diskussion af resultatet. på
den
måde
kan
der skrues op og ned for undervisningsniveauet alt efter behov. gradienter og tidsserier hvis man ønsker at rykke undervisnings- niveauet et stykke op ift. simple hypo- teser,
kan
man i forbindelse
med
dette inddrage gradienter og/eller tidsserier. på
den
måde
kan
man inddrage en større mængde økologi i undervis- ningen og introducere til vi-
den
skabelig metode. lukkede fjorde, brednin- ger
med
å-udløb eller blot et kyst å-udløb er gode steder at undersøge gradienter, da man har en stejl saltgradient på relativ kort afstand. ved fx at lave tre forskellige målestationer langs gradienten og evt. lade tre forskellige grupper undersøge hver deres station,
kan
man ved hjælp af artsregistreringer se, om
den
formodede, stigende saltkon- centration påvirker artssammensætnin- gen. habitatbeskrivelser, feltnoter vedr. vejr og andre forhold og salinitetsmålinger
kan
være
med
til at styrke data og for- klare, hvis observationerne ikke stemmer overens
med
de forventede hypoteser. tidsserier
kan
være
med
til at gøre indsamlede data endnu mere interessant at se på. tidsserien
kan
enten være bundet op på
den
enkelte klasse eller på dig selv som underviser. dvs. klassen
kan
ven- de tilbage til
den
samme lokalitet og de i 2015 har opdag havet afholdt følgende events: ? lillebælt, i samarbejde
med
naturpark lillebælt ? vadehavet ved esbjerg havn, i samarbejde
med
fiskeri- og søfartsmuseet ? gyl
den
steen ved bogense, i samarbejde
med
aage v. jensens naturfond ? svendborgsund, i samarbejde
med
demokratifestivalen på ollerup ? ærø, i samarbejde
med
bund til mund undervands-selvforsyningsfestivalen ? jernhatten, i samarbejde
med
nationalpark mols bjerge ? agger, i samarbejde
med
thisted museum ? feggesund, i samarbejde
med
limfjordsmuseet ? hornbæk plantagestrand ? havnen i aarhus, i samarbejde
med
den
blå rambla ? amager strandpark, i samarbejde
med
den
blå planet se billeder herfra på facebook.com/opdaghavet det er wwf?s håb, at projektet
kan
anspore lærere på forskellige niveauer til at tage dansk havnatur op som tema i deres undervisning. for overskuelighe
den
s skyld er arterne inddelt i disse 7 kategorier i app´en 28 // kaskelot tema
med-kan-vil-29.html