til-den-med-17.html
Kaskelot nr. 208
18 / 48
et eksempel på dette:
forskere
bad helt almindelige feriedykkere i caribien om at registrere, hvilke fiske de så. den enkelte dykker var ikke tilnærmelsesvis så dygtig som den erfarne marinbiolog, men når resultaterne for tusindvis af dykkere blev lagt sammen og behandlet statistisk, var de sammenlignelige med eksperternes. til forskel fra eksperterne,
der
kun havde mu- lighed for at un
der
søge to øer, kunne fe- riedykkerne levere un
der
søgelser fra stort set samtlige dykkerlokaliteter fra florida keys til trinidad og tobago. ligeledes
har
sommerfugle, indsamlet af borgere i danmark, givet mulighed for at beskri- ve udviklingen i biodiversitet gennem de sidste 100 år, både lokalt og nationalt. en opgave,
der
ville være ganske umulig, hvis data skulle samles ind alene af
forskere
. ikke bare for
forskere
at udlicitere dataindsamling til borgerne
har
vist sig at være ekstremt nyttigt for de
forskere
,
der
har
forstået de udfordringer
der
følger med. vores viden om de biolo- giske konsekvenser af klimaforandringer ville være langt mindre uden borgernes bidrag, som gør det muligt at basere data på globale mønstre frem for få eksem- pler. ligeledes er vores generelle forstå- else af arters udbredelse helt afhængig af borgernes observationer, som skønnes at udgøre omkring en tredjedel af alle data. men dualismen i citizen og science skal tages al- vorligt. den helt store styrke ved citizen science er interaktionen mellem
forskere
og borgere. her præsenteres
forskere
for nye spørgsmål, teorier og idéer fra de folk,
der
deltager, og den enkelte forskers nysger- righed udvides mangefold, når borger- ne undres og stiller spørgsmål. samtidig nedbrydes barrieren mellem universite- ternes elfenbenstårne og resten af sam- fundet, når borgerne får et bedre indtryk af, hvordan forskning bedrives. folk,
der
har
deltaget i forskning,
har
en langt stør- re tilbøjelighed til at forstå forskningens rolle som en af de kræfter
der
skal ud- vikle samfundet. samtidig er
der
også en større tilbøjelighed til, at folk følger de anbefalinger, resultaterne afstedkommer, hvis de selv
har
deltaget i forsøget. men det vigtigste perspektiv er måske, når citizen science får fat i børnene og de unge. her kan den aktive deltagelse ef- fektivt skabe en interesse,
der
fø
der
den næste generation af
forskere
. jonas geldmann er forsker ved center for makroøkologi, evolution og klima, statens naturhistoriske museum, kø- benhavns universitet. folk,
der
har
deltaget i forskning,
har
en langt større tilbøjelighed til at forstå forskningens rolle som en af de kræfter
der
skal udvikle samfundet. blåfugl polyommatus sp foto colourbox 18 // kaskelot tema
til-mus-med-19.html