der-som-med-49.html
Haveglaeder Efteraar 2013
50 / 64
have glæ
der
50 med
e prydtræer og georginer. hvert år pottes ca. 700.000 planter og placeres i glashuset, plasttunnelerne eller på bede udenfor. planterne
, som pottes, kommer delvis fra egen produktion med stiklinger og fra andre planteskoler, som laver små- planter. salget fra planteskolen er udeluk- kende til havecentre og detailplanteskoler i danmark og andre skandinaviske lande. de sendes ud af virksomheden på cc- containere, der er en slags rullevogne, der individuelt kan indrettes, så planterne pakkes rationelt og forsvarligt. afhængigt af, hvilken plante man taler om, vokser den i en given periode i planteskolen. pe- rioden er typisk ½ ? 1½ år, inden den er klar til salg. der er stor forskel på, hvor lang tid det tager samt på, hvilken årstid produktionen startes og afsluttes. alle er med i projektet i gunnar christensens planteskole ar- bejder der på årsbasis 25 medarbej- dere. alle medarbejdere er glade for, at der næsten ikke sprøjtes i virksomhe- den. motivationen er derfor heller ikke svær at finde, når de bliver bedt om at hjælpe med at holde øje med skadedyr i planterne, de arbejder med. i det hele taget giver det øget fokus på planternes velvære, for vandes og gødes de forkert, så er sandsynligheden for, at der opstår skadedyrsproblemer større. biologi på friland det er ikke ualmindeligt at anvende nyt- tedyr til mange forskellige produktioner i drivhuse. danmark er foregangsland, når grøntsager produceres uden brug af kemi i de store drivhuse. langt de fleste grøntsagsdrivhusgartnere anvender stort set ingen kemi i dag. og det er der en for- klaring på. nyttedyrene bliver nemlig inde i huset, der har insektnet for vinduerne. i huset bliver de ved med at lede efter føde (skadedyr) og rydder derfor godt op. ud- fordringen for planteskolen er, at største- delen af planterne vokser på friland, hvor nyttedyrene kan ?stikke af?. de mange års erfaringer hos gunnar christensens planteskole har lært dem, at den bio- logiske bekæmpelse ?flytter med?, når planterne kommer på friland. når en ny sommerfuglebusk starter sin tilværelse, sætter den rod og vokser i en lille potte eller bakke. de første måneder ophol- der den sig udelukkende i lukkede huse. sommerfuglebuske kan godt få proble- mer med spindemider, hvorfor gartneren lukker nyttedyr ud i planterne. de spiser så spindemiderne. når den unge plante så pottes i den færdige pottestørrelse, vil nyttedyrene følge med ud på friland, hvor de stadig lever i planterne og derfor ikke ?smutter væk?. behovet for at kunne bekæmpe skade- dyrene på friland er steget i takt med, at det er blevet muligt at se, hvordan nyt- tedyrene følger med og bliver i planterne. med konsulenters hjælp har planteskolen afprøvet flere forskellige mulige nyttedyr, der er blevet spredt ud på friland, uden de først har stået beskyttet i hus. noget er gået godt, mens andre tiltag stadig ikke efterlader det forventede resultat. for at undgå mange tunge løft, har planteskolen flere specialbyggede trucks, der flytter planterne rundt, når de enten skal klippes eller på afstand hosta skal have skygge for at vokse bedst til bregner og hosta er nogle af de senere års populære planter i havecentrene
med-til-planter-51.html
