til-vil-med-11.html
Kirkemagasin 80. Nr. 2
12 / 12
historie kobberslangen og korsfæstelsen ”så lavede moses en kobberslange og satte
den
på en stang; hvis nogen så blev bidt af en slange og rettede sit blik mod kobberslangen, beholdt han livet.” (4. mos. 21,4) under jødernes lange vandring i ørkenen fra ægypten
til
det forjæt- tede land blev mange bidt af giftige slanger
med
dø
den
til
følge.
til
deres redning lavede moses en kob- berslange og alle, som så herpå, ville blive frelst. på relieffet ovenfor står moses i højre halvdel ind mod midten, visende hen
til
slangen. i venstre side ses jøderne - karakteriserede
med
den
spidspuldede jødehat - som bides af giftslanger. man ser tydeligt frygten i figurens ansigt længst
til
højre. billedet af kobberslangen modsvares på
den
nytestamentlige side af kristus på korset. i johannesevan - geliet forudser jesus selv sin kors- fæstelse og sammenligner sig
med
kobberslangen: ”… ligesom moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan må menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham.” (joh. 3,14). ved si
den
af
den
korsfæstede står maria og apostlen johannes. jo- hannes
med
hĂĄn
den
til
kin
den
og maria
med
hænder, der griber om hinan
den
og føres op foran brystet - almindelige udtryk for sorg i
den
kristnes kulturs billedsprog. ken- detegnet for korsfæstelsesmotivet i senmiddelalderen er, at kristus
til
- lægges menneskelige følelser. kristi smerte er anskueliggjort
med
nagler i fødder og hænder, tydelige ribben og hovedet bøjet i smerte og sorg. af annemet te birk lund museumsinspek tør ved roskilde museum for at skabe en værdig ramme omkring dronning margrete 1.s sarkofag blev kannikekoret ombygget i 1420’erne i gotisk s
til
. frem
til
ombygningen i 1690 dannede stolerækkerne
med
deres 48 sæder et ”u” omkring margretes gravmæle, så de gejstlige
til
stadighed blev mindet om deres pligt
til
at bede for dronningens sjæl. margretes sarkofag står endnu i dag på sin oprindelige plads. over stolestaderne findes 46 udskårne billeder fra det gamle og det nye testamente. billedrækken er en af de ældste, vi har fra
den
danske middelalder. kannikestolenes billedrelieffer udstråler en umiddelbar og charmerende fortælleglæde. specielt de gammeltestamentlige billeder er meget karakterfulde og fremstår i en klar og letlæselig form. i middelalderens kunst var illusion ikke afgørende for et billedes skønhed. kunsten var symbolsk og et yderst udtryksfuldt redskab for kirken. billeder havde et pædagogisk sigte. det var lærestof, som skulle efterfølges, og som derfor besidder en høj moral og en høj grad af anskuelighed. ”dansen” mellem det nye og det gamle testamente
den
sydlige billedrække skildrer scener fra det gamle testamente, mens
den
nordlige illustrerer nytestamentlige scener. reliefferne er anbragt, sĂĄ flere to og to korresponderer
med
hinan
den
tværs over midteraksen efter
den
såkaldte ”typologiske” model: gammel- testamentlige begivenheder tolkes som paralleller
til
, eller profetier om, nytestamentlige. roskildedomkirke.dk/historie kannikestolenes billedrelieffer foto: henning petersen
Download PDF
