chef-til-den-17.html
Nr. 4 August
18 / 36
18 | under dannebrog 18 | under dannebrog s murens fald og sovjetunionens sammen- brud
med
murens fald i 1989 sluttede en særlig epoke i nationens og flådens historie. i modsætning
til
tidligere havde vi nu i mere end 40 år vidst, hvem vores fjende var, og pludselig kollapsede fjendebille
det
. sovjetunionen –
med
alle
det
s påtvungne alliancepartnere i warszawapag- ten - havde opbygget et voldsomt militærap- parat og var blevet en militær supermagt, men kunne ikke på andre måder imponere, true eller blot konkurrere
med
vesten. sammen- brud
det
i østtysklands økonomi og politiske ledelse
med
førte murens fald, og
det
udløste igen et sammenbrud i såvel sovjetunionen som warszawapagten.
det
blev en relativ ublo- dig affære, som
til
gengæld paralyserede de fl este af de berørte lande. i forvejen var deres økonomier og deres bruttonationalprodukter meget beskedne målt
med
vestlige øjne, men
med
overgangen fra planøkonomi
til
en slags ”kapitalisme” gik
det
hastigt ned ad bakke.
det
fi k voldsomme følger for befolkningerne, som oplevede fattigdom og sult. de samtidige privatiseringer
med
førte, at nogle få personer fra magtens inderkreds pludselig kom
til
at eje lan
det
s rigdomme. i sovjetunionen holdt gorbachov processen nogenlunde på sporet, så situationen ikke løb løbsk, og da rusland opstod på ruinerne af sovjetunionen, holdt præsident yeltsin sam- men på
det
nye land. atomvåbnene blev holdt under kontrol, men
det
daværende høje bered- skab kunne slet ikke opretholdes, og der kunne end ikke udbetales lønninger
til
de folk, som var ansat i de væbnede styrker. de militære styrker gik mere eller mindre i opløsning. i løbet af en kort periode i begyndelsen af 1990’erne forsvandt de sovjetiske og russiske styrker fra østtyskland, polen og de baltiske lande. østtyskland blev ”indlemmet” i vest- tyskland, og der opstod et nyt, stort tyskland. for russerne opstod en helt ny situation, i
det
det
østtyske område, polen og de tre nye bal- tiske stater sammen
med
en række andre tidli- gere warzawapagtlande nu indgik i nato. her
med
kunne danmark ændre sin mangeåri- ge trusselsvurdering. der var ikke længere en fare for pludselige angreb, amfi bielandsætnin- ger, store luftnedkastninger, massive fremryk- ninger over land gennem slesvig-holsten etc. her
med
bortfaldt også flådens behov for et højt mineberedskab. de offensive våbensyste- mer, så som harpoon-missilerne, havde ikke umiddelbare anvendelsesmuligheder mod be- stemte mål i østersøområ
det
. internationale operationer og operationer i hjemlige farvande i 1990 benyttede saddam hussein lejligheden
til
at erobre
det
olierige naboland kuwait, og
det
med
førte en krig, hvor flåden deltog i den internationale koalition
med
korvetten olfert fischer støttet af den norske logistiken- hed andesnes . formelt set var
det
første gang en dansk fl ådeenhed var i krig siden 1864, og
det
krævede et stort lovgivningsarbejde i fol- ketinget, før de politiske forudsætninger faldt på plads. samtidig
med
sovjetunionens sammenbrud skete en markant lempelse i den politiske frihed for mange folkeslag. i kaukasus og på balkan
med
førte et slækket greb fra sikkerhedsmyn- dighederne, at etniske grupperinger genoptog århundreder gamle stridigheder, selv om de i de senere år havde levet sammen uden konfl ik- ter. de internationale organisationer måtte gri- be ind, og danmark måtte også tage sin tørn. for flåden betød konfl ikten på balkan, at der i lange perioder måtte opretholdes embargo mod serbien, og
det
med
førte, at al skibstrafi k i adriaterhavet måtte kontrolleres. flådens tre korvetter af niels juel -klassen indgik i disse em- bargooperationer. efter natos store fl yoffensiv rettet mod ser- bien i 1999 havde en række af fl yene måttet ka- ste deres bomber over havet, da de ikke måtte lande
med
bomberne om bord. her s
til
lede danmark
med
makrelen og lindormen i denne bomberydningsopgave, og i 2005 ryddede søværnets minørtjeneste
til
lige den albanske havn durres for miner. efter begivenhederne i usa den 11. september 2001 var terrortruslen mod vestlige forsyninger så stor, at
det
blev besluttet at patruljere de ru- ter, hvor koncentrationen af vestlige skibe var særlig høj. den danske fl åde s
til
lede
med
to en- heder af flyvefi sken- klassen, viben og ravnen,
til
at patruljere i gibraltarstræ
det
i 2003, og senere deltog korvetterne, ubåden sælen og en lynx- helikopter i patruljer i
det
østlige middelhav. flådens opgaver i hjemlige farvande skiftede christian frederik franz knud harald carl oluf gustav georg erik, greve af rosenborg (f. 1942). søn af admiral, hans kongelige højhed arveprins knud. gennemgik forsvarets gymnasium og søværnets offi cersskole. sejlads
med
inspektionsskibe og minelæggere. ud- dannet i minekrigsførelse. chef for minestrygeren omøsund . pensio- neret som orlogskaptajn. frederik andré henrik christian, kronprins (f. 1968). uddannet som frømand i søværnets frømandskorps. deltog i ”ekspedition sirius 2000” i nordøstgrønlands nationalpark, som ikke har noget
med
slædepatruljen sirius at gøre, selv om der blev benyttet hundeslæde. har gennemgået ”stabskursus ii” på forsvarsakademiet, ansat ved institut for strategi på forsvarsakademiet og udnævnt
til
komman- dørkaptajn. kongehuset og flåden marinehistorisk selskab/orlogsmuseets venner artikelserien om flådens historie over 10 numre i marineforenin- gen tidsskriftet ”under dannebrog” er skrevet af kommandør poul grooss, som blandt an
det
også er formand for marinehistorisk sel- skab/orlogsmuseets venner. selskabet udgiver ”marinehistorisk tids- skrift” fi re gange årligt, holder normalt fi re foredragsaftener årligt, en årlig udfl ugt samt en generalforsamling efterfulgt af forevisning af historiske fi lmklip og billeder. selskabets formål er at fremme kendskabet
til
den danske fl ådes historie og støtte orlogsmuseets virke. skulle nogen efter læsning af denne artikelserie have lyst
til
at melde sig ind i marinehistorisk selskab/orlogsmuseets venner kan
det
gøres ved henvendelse
til
sekretæren for marinehistorisk tidsskrift: pia kvistgaarden, telefon 45 81 66 89 eller mail: kvistgaarden@fa- milie.tele.dk årskontingent: 225 kr.,
med
lem plus ægtefælle 250 kr., pensionister og juniorer 125 kr. se også selskabets hjemmeside: www. marinehist.dk
det-som-med-19.html
