til-ikke-det-6.html
Skolen nr. 04 2012
7 / 20
ud
med
dig og din klasse! hvorfor sidde i klassen med dårligt indeklima og lavt til
loftet, når man kan
komme ud i den friske luft med højt til himlen? flere og flere lærere benytter sig jævnligt af at tage deres klasser med ud i naturen. der undervises ikke bare i naturfag under guds åbne himmel, men også i alle mulige andre fag. aarhus byder på et væld af muligheder for at få luftet eleverne, og der er også muligheder for at forlægge undervisningen til andres lokaliteter i byen. bliv inspireret i de følgende artikler – måske lige til din årsplan? en lærer går i enge læsetræning i skoven og diktat på engen. mindst en gang om ugen ringer det ind til lise kranz’ udeskole for 31 elever på n.j. fjordsgades skole. ”man kan undervise ude i næsten alt,” siger hun af dorthe lundh, freelancejournalist t re indskolingspiger i rødt, lyserødt og lilla regntøj går rutineret til værks, da de kommer til en post i den næsten neongrønne skov. en læser spørgsmålet ’brugte vikinger kamme?’ op, de to an- dre svarer i fællesskab og den ene bøjer sig frem, så hendes ryg kan bruges som skriveunderlag til at notere svaret. lærer lise kranz har sat gang i en re- petitionsquiz i sin aldersintegrerede klasse som afslutning på et emne om vikinger og nordiske guder. spørgsmålene i quizzen flagrer fra 20 grene rundt om engen, der er klassens mest brugte udeklasseværelse. hånd, hjerte, hjerne – vi er ude cirka tre timer en dag om ugen. ofte i naturen, men det kan også være i byen eller på museum, fortæller lise kranz. hun har undervist udenfor i de 16 år, hun har været lærer, de seneste tre år på n.j. fjordsgades skole. børnenes begej- string for at lære ved at være fysisk aktive er den største gevinst ved at flytte under- visningen ud, siger lise kranz: – den klassiske model ville være at lave vikingequizzen hjemme i klasseloka- let, men ved at kombinere den med et stjerneløb, får børnene rørt sig, talt sam- men, uden at nogen tysser, og alle gør sig umage for at være med. mit motto er ’læring gennem hånd, hjerte og hjerne’, og jeg har mange eksempler på, at den når hun går i gang med et nyt forløb, overvejer hun, hvilke elementer, hun kan tage med ud. for eksempel kan læsetræ- ning gøres fysisk ved, at børnene skal rundt og samle sider til en bog, der passer til deres trin og bagefter samle siderne i rigtig rækkefølge. og en diktat kan blive en hentediktat , hvor børnene skal hente de rigtige ord rundt i området. afgiv kontrol at undervise ude kræver især at være villig til at slippe kontrollen, ifølge lise kranz: – der sker altid noget uforudset, men så kan vi som regel lære noget af det. i begyn- delsen styrtede jeg rundt og gjorde alting klar til børnene herude, så snart vi ankom, men nu uddelegerer jeg og beder børnene om at hænge posterne op, inden jeg for- klarer dagens opgave. det er også børnene, der tænder bål, som vi sidder og spiser om. i små klynger løber de kulørte regnjak- ker rundt fra post til post og kommer til sidst over til lise og læser quizzens kode- ord om vikingebyen aros højt for hende. i næste uge tager klassen hul på et emne om malawi. de første dage bru- ger klassen hjemme for at få rammer og begreber på plads, men lise kranz plan- lægger, at udedagene skal handle om at gå langt efter vand og så vente med mad- pakkerne til senere, så børnene mærker sulten gnave lidt. undervisning, vi har udenfor, fæstner sig bedre hos børnene end den derhjemme. – nogle lærere tror, at man skal være halvt biolog for at kunne lave udeskole, men man kan nå rigtig langt med et åbent sind og måske lidt mere planlæg- ning end ellers, vurderer lise kranz. skolen 4 · 2012 7 lærer i aarhus
til-bakker-der-8.html