med-det-til-7.html
krisehåndtering
8 / 22
”jeg må være ærlig og sige, at jeg ikke har været dygtig nok. og jeg har
det
egentlig godt
med
, at fingeren peger mod mig selv. for når noget er ens egen skyld, kan man bearbejde
det
.
det
kan man ikke, hvis andre har skylden, og så går man og ser sig sur på dem. hvor lykkelig bliver man lige af
det
?”, spørger kurt. knoklede for kreditorerne sammen
med
bank og rådgivere lagde han en plan for en turnaround, som skulle skabe sorte tal på bundlinjen i første halvdel af 2010.
det
betød
til
bage
til
rent sohold og farvel
til
halvdelen af de 7-8
med
arbejdere. og opera- tionen lykkedes. ”men gælden var stadig højere end aktiverne, så jeg knoklede jo for kreditorerne – ikke mig selv”, påpeger kurt. samtidig måtte han stå model
til
en række mavepu- stere: • egenkapitalen, som også skulle finansiere pensionen, smuldrede i de kritiske år. • priserne på svinekød kom fortsat ikke fri af bunden • usikkerheden om fremtiden – kan jeg betale mine regninger om et halvt år? • 80 timers arbejdsuge – skal/kan jeg som 50-årig bare fortsætte
med
det
i resten af mit aktive arbejdsliv? en regulær uppercut sendte ham
til
tælling, da hans kone midt i 2010
med
delte, at hun ville skilles. ”
det
var for mig signalet
til
, at nu skulle
det
have en ende”, konstaterer kurt. otte gode kolleger og sådan blev
det
: kurt holdt sig på benene nogle måne- der, betalte sine kreditorer efter bedste evne, men endte så
med
at kaste håndklæ
det
i ringen i begyndelsen af november 2010. han fik en gunstig akkord
med
banken, blev og passede ejendommen,
til
den kunne blive solgt, og 1. marts 2011 var han ude. ”afskeden var ikke hård. jeg glædede mig bare
til
at komme videre
med
mit liv. og fra tidligere jobs som sælger og mekaniker vidste jeg, at jeg kunne trives som lønmodtager”, fortæller kurt. fra kuldsejlet selvstændig
til
glad lønmodtager kurt nybo disponerede forkert i et vanskeligt marked og måtte tage sin straf ved at miste bedriften. nu har han arbejde hos en anden landmand – og kalder
det
et ønskejob. et er en glad mand, der tager imod i kaffe- rummet på agerskovgaard svineproduktion i nærheden af hammerum. påfaldende glad, imødekommende og positiv er kurt nybo – når man nu ved, at han inden for de seneste fem år er kuldsejlet som selvstændig
med
en pænt stor svineproduktion i aulum ved holstebro, så han i dag må passe andres grise og marker. glæden vender vi
til
bage
til
. først forklaringen på, hvordan kurt som rimeligt velpolstret virksomhedsejer gennem små 20 år i den grad kunne rutsje ned ad slisken. nedturen begyndte i 2006
med
et nyt anlæg
til
800 søer – egentlig ganske fornuftigt ud fra de aktuelle priser og forudsætninger. men året efter blev bytteforhol
det
mellem foder og svinekød ekstremt dårligt. og
det
er gift for en så stor investering. sammen
med
alle andre i branchen afventede kurt dog
med
fortrøstning de kommende års prisstigninger på svinekød. for sådan plejede
det
jo at gå. men denne gang svigtede mekanismen. situationen var kritisk – også forstærket af finanskrisen. og kurt traf i de følgende år to dispositioner, som skulle vise sig skæbnesvangre: • han lejede stalde
til
opfedning af sine egne grise –
det
voksede underskud
det
bare af. • under indtryk af høje kornpriser lejede han jord (lidt for dyrt)
til
at dyrke sit eget korn på – hvorefter korn- priserne styrtdykkede. tager selv ansvaret ved udgangen af 2009 var kurts produktion stærkt tabs- givende. gælden var for stor, og
det
samme var lejen af stalde og jord. ”hvis jeg havde skåret omkostningerne på soproduk- tionen ned i ste
det
for at udvide
med
slagtesvin og fuld produktion af mit eget korn, havde jeg sikkert klaret den. men
det
var ligesom kutyme at bruge den ekspansive strategi – i tryg forvisning om, at priserne ville stige.
det
var også god latin hos banker og rådgivere”, husker kurt. han løber dog på ingen måde fra ansvaret for sine beslutninger. d 8 en glad mand
det-til-han-9.html