det-med-der-6.html
2011 - Klimamagasinet Artikler
7 / 25
siden 1. marts 2010 har ejere at helårsbo- liger kunnet søge
til
- skud
til
mere energi- effektive opvarm- ningssystemer, hvis
det
gamle oliefyr skrottes. men kun un-
der
30 procent af pul- jen er blevet brugt af jesper winther an
der
sen på finansloven for 2010 blev
der
afsat 400 mio. kr.
til
en
til
- skudsordning
til
skrotning af oliefyr
til
fordel for en mere energieffektiv opvarmning at helårsboliger. oliefyrsskrot- ningsordningen y
der
til
skud
til
køb og installation af
til
skuds- berettigede opvarmningssyste- mer ved skrotning af eksiste- rende oliefyr. ordningen om- fatter alle typer helårsboliger, f.eks. ejerboliger, andelsboli- ger, lejeboliger og sommerhu- se,
der
har dokumenteret he- lårsstatus. kravet for at opnå
til
skud er, at
det
eksisterende oliefyr skrottes og erstattes af enten en energieffektiv varmepumpe (jordvarme eller luft-
til
-vand), solvarme i kombination med for eksempel et nyt olie-/natur- gas-/træpillefyr eller en fjern- varmeunit, hvis boligen
til
slut- tes fjernvarmenettet. i områ-
der
,
der
er udlagt
til
fjernvar- me, y
der
ordningen alene
til
- skud
til
fjernvarme.
til
skudsmidlerne er beg- rænsede, og ordningen er
der
- for indrettet efter et først-
til
- mølle princip, dvs. ansøgnin- ger vedr.
til
sagn om
til
skud be- handles i den rækkefølge, de modtages og kun så længe,
der
er midler her
til
. ordningens hovedformål er at sikre reduktion af co 2 -ud- ledninger fra boliger ved skrot- ning af oliefyr og erstatning af disse med mere effektive op- varmningssystemer.
der
er ca. 300.000 oliefyr i danmark, og energistyrelsen skøn ner, at op mod 200.000 er mere end 15 år gamle. ordningen forventes at reducere co 2 -udledningen fra boliger med ca. 0,2 mio. tons co 2 i perioden 2011-12, hvis alle midlerne
til
deles i 2010. men
det
blev de ikke. ener- gistyrelsens optimistiske skøn kom ikke i mål. ved udgangen af 2010 kunne
det
konstate- res, at kun ca. 1/3 af ordnin- gen var blevet udnyttet. begrænset succes fra skrotningsordningens start 1. marts
til
31. december, 2010, var
der
indsendt 11.341 ansøgninger om
til
skud, hvoraf cirka 97 procent drejede sig om énfamiliehuse.
der
var pr. 1. december gi- vet i alt ca. 9.400
til
sagn.
det
svarer
til
et samlet
til
skudsbe- løb på cirka 115 mio. kroner.
det
vil sige, at knapt 30 pro- cent af puljen på 400 mio. kr. er brugt.
der
er givet ca. 4.600
til
- sagn
til
fjernvarme.
det
svarer
til
en andel på 49 procent.
til
jordvarmepumpe er
der
givet 2.800
til
sagn (30 % andel), og
til
luft/varmepumpe er
der
gi- vet 1.100
til
sagn (12% andel).
til
solvarme i forbindelse med oliekedel er
der
givet 330
til
- sagn (4% andel),
til
solvarme i forbindelse med biokedel 250
til
sagn (2,5% andel),
til
solvar- me i forbindelse med gaskedel 200
til
sagn (2% andel) og
til
solvarme i forbindelse med varmepumpe 40
til
sagn (0,5% andel). -den største del af olieopvar- mede huse findes i
det
åbne land, hvor husværdien og be- boernes økonomiske formåen ligger un
der
gennemsnittet.
det
er ikke ualmindeligt med husværdier un
der
en million kroner. her vil en investering på 120.000 kr. eller mere i et jordvarmeanlæg fylde rigtigt meget i forhold
til
husets vær- di, og
det
kan være svært at få lånefinansiering selv med
til
- skud på kr. 20.000.
det
af- spejler sig i antallet af varme- pumpeansøgninger i skrot - nings ordningen, forklarer ad - mi nistrerende direktør per langkilde, gastech-energi a/s. i politiske kredse er
der
for- talere for et egentlig forbud mod oliefyring på sigt. -men
det
er tvivlsomt, om et sådan forbud vil fremme ud- skiftningen
til
varmepumper væsentligt. tværtimod vil
det
sandsynligvis medføre, at
der
heller ikke skiftes
til
nye, mere effektive oliekedler, men at de gamle kedelanlæg så vidt mu- ligt holdes kørende
til
forbud-
det
træ
der
i kraft. erfaringer fra tyskland viser, at
det
store fokus på vedvarende energi og
til
hørende relativt dyre an- lægsløsninger, som de færre- ste har råd
til
, får de mere ba- nale energieffektiviseringer, for eksempel udskiftning
til
kondenserende kedler,
til
næsten at gå i stå. så energi- og co 2 -gevinsten ved de var - me pumper,
der
bliver installe- ret, kan nemt blive slugt af manglende effektiviseringer, når de “nære løsninger” igno- reres,
til
føjer per langkilde,
der
mener, at én ekstra gene- ration oliekedler sparer to mio. tons co 2 . -både af hensyn
til
co 2 og investeringerne vil
det
være bedre at fremme udskiftning af gamle oliefyr
til
nye konden- serende oliekedler frem for udelukkende at satse på varm- epumper, fjernvarme og et fremtidigt forbud mod oliefyr. skrot
til
skud per langkilde har tidligere ef- terlyst, at man i ste
det
for at fortabe sig i visioner interesse- rede sig for den teknologi, som allerede er
til
gængelig og som sikrer forbrugs- og miljømæssi- ge gevinster her og nu. -vi har i danmark 300.000 oliefyr, hvoraf de 200.000 er 20 eller flere år gamle. skifter man disse gamle oliefyr, kan
der
spares 30% energi på 200.000 installationer. vi har også 100.000 gamle gasfyr herhjemme og ved at udskifte dem, kan man spare 25-30% energi på de berørte installati- oner. at plukke de lavthængen- de frugter ville virke med
det
samme, fastslår per langkil- de. -
der
findes ikke en virksom- hed, som ikke kan spare min. 20 procent på energiforbruget.
det
er dokumenteret, at
der
i forhold
til
gamle kedelanlæg i såvel privatsektoren som i in- dustrisektoren kan opnås be- sparelser på mellem 15 og 35 pct. meget store besparelser ligger altså lige for.
det
er kun et spørgsmål om, at man bl.a. fra politisk hold sikrer, at disse mulighe
der
i langt højere grad bliver udnyttet. og
det
er
der
ikke udsigt
til
, og
det
får per langkilde,
der
også er for- mand for debra (dansk ener- gi brancheforening),
til
at sige, at fjernvarme – som skal prio- riteres højt fremover - bærer på et ry, som er ufortjent. når per langkilde skal anbefale en opvarmningsform,
der
har et lavt co 2 -udslip, så er
det
en- ten en mo
der
ne gaskedel, eventuelt kombineret med sol- varme. eller en jordvarme/luft- vand varmepumpe, eventuelt kombineret med sol. - sammenligner man med en ældre olie-/gaskedel eller fjernevarme, så er
der
en stor co 2 -besparelse at hente. kon- kret sammenlignet med fjern- varme så taler vi om op
til
75 procent, når alternativet er en varmepumpe med sol, pointe- rer per langkilde.
til
at un
der
bygge sin på - stand har per langkilde fået foretaget en række beregnin- ger,
der
tager udgangspunkt i co 2 -udledningen for et hus med et årligt varmebehov på 18.000 kw (gennemsnit i dan- mark). et ældre olie/gasfyr vil udlede 5.200 kg co 2 .
det
samme tal for fjernevarme er 5.100 kg (jævnfør energistyrel- sen produceres 80% af fjern- varmen sammen med el-pro- duktion og 72% af el-produkti- onen baseres på kul/olie og gas). en ny gaskedel udle
der
3.800 kg, en ny gaskedel med sol 3.500 kg, en varmepumpe 1.750 kg og en varmepumpe med sol 1.360 kg. -en løsning med en varme- pumpe kombineret med sol udle
der
altså un
der
en tredje- del af den co 2 , som fjernvar- me kan beregnes
til
. og så er beregningerne endda forsigti- ge netop for at gå forsigtigt i et minefyldt område. jeg mener
der
for, at skrotningsordningen i sin nuværende form bør skrot tes, fastslår per langkil- de. skrot momsen af materialet fra energistyrel- sen fremgår
det
, at halvdelen af ansøgningerne om
til
skud vedrører skift
til
fjernvarme. -jeg fatter ikke, at man så kritikløst går ind for fjernvar- me. jo, i større byer med en god infrastruktur
til
fjernvarme er
det
oplagt. men vi ser jo of- te, at man etablerer eller ud- bygger fjernvarme i områ
der
, hvor
det
absolut ikke er bære- dygtigt. på co 2 -kontoen er
der
ingen gevinst – kun i forhold
til
et ældre olie- og eller gasfyr, og her er
det
endda kun margi- nalt.
der
, hvor
der
er tale om kraft/varmeværker, som både producerer el og varme, kan fjernvarmen være fornuftig. men hvor opgaven alene ly
der
på at producere varme, hopper kæden af, fastslår per langkilde. uden for områ
der
med kol- lektiv energiforsyning satser politikerne primært på at er- statte oliekedlerne med varm- epumper. et led heri er skrot- ningsordningen for gamle olie- fyr, som giver
det
største
til
- skud
til
varmepumper.
til
gengæld gives
der
ikke
til
skud
til
en ny kondenserende olie- kedel. men debra’s beregnin- ger viser, at
det
kan betale sig at gå andre veje ved udfasning af oliefyr end udelukkende at satse på varmepumper. -jeg tror ikke på regulering via
til
skud,
det
er helt fint, at man politisk beslutter, man gerne vil have folk
til
at skifte. men ønsker man at
til
skynde, skal
det
gøres ordentligt. et
til
- skud på for eksempel 20.000 kroner batter ikke, hvis inve- steringen er på over 100.000 kroner og i øvrigt udgør en væsentlig del af ejendomsvær- dien. så er
der
mere fornuft i at gøre
det
momsfrit.
det
vil betyde, at man kommer sort arbejde
til
livs, at man sikrer, arbej
det
udføres af fagfolk, samt at størrelsen på støtten følger investeringens størrelse. at den gældende
til
skudsord- ning ikke kan kaldes en suc- ces, viser tallene, pointerer per langkilde. per langkilde mener, at en lovpligtig skrotning af over 20 år gamle oliekedler over 20 år vil være et mere husejervenligt alternativ, hvis
det
blev suppleret med samtidig fremme af nye kondenserende oliekedler, højeffektive biokedler og solvarme parallelt med varmepumper. -om 20 år, når de nye oliekedler skal skiftes, vil vi have billigere og mere effektive varmepumper, brænd- selsceller o. lign., som på mere fornuftig vis end i dag kan tage over, fastslår per langkilde og
til
føjer: -
der
, hvor man har el som sideproduktion
til
varme, er fjernvarme en genial idé. men i takt med øget el-pro- duktion fra vindmøller forsvin
der
det
geniale. jeg synes ofte, politikerne har svært ved at forstå
det
kompli- cerede.
det
må være muligt at anlægge en helhedsbetragtning.
det
er ikke kun fjernvarme og varmepum- per,
der
er
det
rigtige.
det
afspejler interessen for skrotningsordningen jo også
der
er 275 millioner kroner
til
bage i skrotningsordningen. -jeg mener, forventningen var, at ligesom med renoveringspuljen ville midlerne blive revet væk. fortsætter den langsomme takt, som er reali- teten, vil
det
tage lang tid, før oliefyrene er udfasede. og fasthol
der
man
til
skudsordningen som eneste incitament, så vil
der
gå 30-40 år, inden
det
sidste oliefyr slukker.
til
den tid vil verden se an
der
ledes ud og kunne
til
byde nye og mere effektive teknologier, siger per langkilde
til
skud
der
ikke har rykket størrelsen på
til
skud
det
i skrotningsordningen af- hænger af, hvilken type in- stallation, man vælger som erstatning for
det
skrottede oliefyr.
til
køb og installation af: • jordvarme (væske-vand varmepumpe) ydes et
til
skud på 20.000 kr. • luft-vand varmepumpe ydes et
til
skud på 15.000 kr. • fjernvarmeunit ydes et
til
skud på 10.000 kr. • solvarmeanlæg ydes et
til
skud på 25 pct. af in- vesteringsomkostnin- gerne
til
solvarmean- lægget. energi og varme: skrot den skrotningsordning
der-det-med-8.html
