til-med-nye-36.html
Klima02juni_2012
37 / 44
af jesper winther an
der
sen s tfs stort anlagte årsud- s
til
ling i rønne bød på fortidslevn og nyskabel- ser. blandt fortidslevnene var en markant øgle, som firmaet marsø plast uds
til
lede.
det
gjorde man ikke for at gå leif panduro i bedene og indvarsle bornholmske øgledage, men for i stor skala at vise sin eks- pertise
til
vandstråleskæring.
der
var også noget historisk over et glædeligt gensyn med branchens koryfæer.
det
er for eksempel altid en behagelig oplevelse at hilse på jørgen hermann, den navnkundige redaktør fra spildevandstek- nisk tidsskrift. og
det
er i
det
hele taget fornøjeligt at gense så mange kendte ansigter.
det
er stort set de samme folk, man hilser på hvert år.
der
kan selvfølgelig ligge en forfrisken- de forskel i, at slips og unifor- mer skiftes ud. hvor
der
sidste år var bro
der
et desmi, stod
der
på bornholm måske abs. og på grundfos-standen kun- ne man se ansigter,
der
sidste og tidligere år smilede i møde un
der
en anden paraply. man shopper medarbej
der
e hos hinanden, men
det
ændrer ik- ke ved, at
det
er de samme fagfolk og eksperter,
der
arbej-
der
i en branche, hvor mange har svært ved at få armene ned efter de talrige politiske udmeldinger om millioner og milliar
der
og klimaforandrin- ger og efterslæb. man kunne næsten sige, at de signaler fal-
der
på et tørt sted, men
det
vil nu nok være at jonglere for meget med sproget. kvalificerede gæster en nyskabelse var foruden de mange nyhe
der
, de 110 uds
til
- lere kunne præsentere,
det
faktum at årsmø
det
var flyttet
til
bornholm og blev holdt på rønne renseanlæg med born- holms forsyning som vært.
det
er jo ikke et sted, man lige dumper forbi. dels tager
det
tid at komme
til
bornholm. dels er
det
en bekostelig af- fære.
det
fik dog ikke betydning for antallet af uds
til
lere,
der
rundede 110.
det
er ikke re- kord, men
det
er tæt på.
der
i- mod var antallet af gæster skuffende ifølge flere uds
til
le- re.
der
blev givet udtryk for, at man havde lagt et stort arbej- de i at fragte sin uds
til
ling
til
rønne, og så var
der
langt mel- lem snapsene, når man talte gæsterne op.
til
gengæld, var
der
flere tænksomme,
der
ymt- ede, så måtte de gæster, som kom, betragtes som kvalifice- rede.
der
var altså procentuelt flere fagfolk og færre osere. og hvad gør
det
så, man bræn
der
inde med en fadbamse eller to og må give de overskydende grillpølser
til
klippeøens hunde eller
det
spektakulære mar- sø-rep
til
, hvis man
til
gengæld har haft en god dialog og har kunnet gøre spændende nota- ter i ordrebogen fra forvaltning
til
forretning at gæsterne var kvalificerede, un
der
bygges af, at de kommu- nale vandselskaber på få år har udviklet sig fra at være en del af den kommunale forvalt- ning
til
selvkørende forretnin- ger, som er klar
til
at påtage sig et medansvar for innovati- on og nye klima
til
pasnings- løsninger.
det
viser en ny ana- lyse fra
det
rådgivende ingen- iørfirma niras. analysen tegner et billede af en ny branche, som kan styrke grundlaget for grøn vækst i danmark, og i følge thorkil ne- ergaard, niras’ markedschef for forsyning, er
der
en høj grad af engagement og beslut- ningsvillighed i selskaberne. -analysen viser, at vandsel- skaber og -direktører tager an- svar, er beslutningsvillige og dybt engagerede i at udvikle og professionalisere selska- berne y
der
ligere de kommen- de år – et engagement, som rækker længere end
det
, som forventedes skabt af vandsek- torloven og forsyningssekreta- riat, siger thorkil neergaard, og
til
føjer: -forsyningsbranchen er alle- rede en central aktør i den fremtidige håndtering af knap- pe vandressourcer, udlednin- ger
til
sårbare modtagere og ikke mindst reducere klimas- kabte problemer. vores analy- se peger på, at branchen nu også er parat
til
at være en central aktør i skabelsen af in- novation og grøn vækst lokalt, regionalt og internationalt. mulighed for innovation og eksport vandforsyningsbranchen inve- sterer i de kommende år ad- skillige milliar
der
kroner i for- bedringer og udbygninger af anlæg, og
det
er ifølge thorkil neergaard en oplagt mulighed og forpligtelse
til
at sætte fo- kus på innovation. -hvis
det
kan lykkes at kana- lisere blot en mindre del af dis- se investeringer over i projek- ter, som samtidig rummer et innovationsperspektiv, er
der
store mulighe
der
for at skabe udvikling,
der
ikke blot løser de danske udfordringer, men også udvikler produkter
til
eks- port sammen med den private sektor og videninstitutionerne, siger thorkil neergaard. og med disse ord som af- slutning er
det
vel på sin plads at nævne, at set gennem de rigtige briller så sydede stf- uds
til
lingen flere ste
der
af in- novation. og selv om vi var på bornholm, så faldt godbid
der
- ne ikke på klippegrund, men i frugtbar jord. klima magasi- net mødte for eksempel driftschef claes barlebo, mid- delfart spildevand,
der
oply- ste, at han havde flere gode idéer med hjem
til
optimering af sine renseanlæg. uds
til
lingsområ
det
lå på havnen i rønne
det
blev bogstaveligt talt slået fast med 7-tommersøm, at klima ma- gasinet var med på uds
til
lingen. her har en uds
til
ler hamret bla
det
fast – slået op på en relevant artikel
der
var pænt med
til
hørere, da uds
til
lingen officielt blev åbnet
der
var nok ikke så mange gæster, som forventet. så grillpølser blev ik- ke en mangelvare fortidslevn og nyskabelser stfs formand, jacob an
der
sen, bød velkommen fra en talerstol i granit - og hans optimistiske ord faldt ikke på stenet grund rapport fra stfs årsuds
til
ling 9 rapport fra stf-uds
til
lingen i rønne:
det-man-har-38.html